preload loader
benzin

Miljøkørsel kan spare dig for mange penge og samtidig begrænse din udledning af CO2.

 

Sådan kører du miljørigtigt

Bilen er en stor miljøsynder. Men du behøver ikke droppe den helt, for at spare både CO2 og penge.

F.eks. tjener du op til 1.000 kroner om året på brændstof ved at køre miljøkørsel.

Sådan sparer du

  • Sørg for at dæktrykket er rigtigt. Hvis det er bare lidt for lavt, så betyder det 2-3 procent mere forbrug af brændstof
  • En kold motor bruger mere brændstof end en varm. En motorvarmer er godt for miljøe. Og så behøver du ikke sætte dig ud i en iskold bil en vintermorgen
  • Sluk for de apparater, som du ikke lige har brug for. Hvis du f.eks. kører 100 kilometer med klimaanlægget tændt, så bruger bilen op til 10 procent ekstra brændstof
  • Pil tagbagagebærer, campingspejle og lignende af, når de ikke er i brug. En bagageboks betyder op til 10 procent ekstra brændstofforbrug

Når du kører

  • Du kører energibevidst, når du holder en fornuftig afstand og følger trafikken glidende. Så sparer du 10-15 procent af det normale forbrug og skåner miljøet
  • Kør altid i højst muligt gear. Et højt omdrejningstal koster altid ekstra brændstof
  • Tag farten af i god tid, når du nærmer dig rødt lys
  • Lad være med at gasse op, når du holder ved trafiklyset. Det koster ekstra brændstof og forurener mere end nødvendigt
  • Jo hurtigere du kører, jo mere belaster du miljøet og brændstoføkonomien. Og du vinder ikke meget tid ved at overhale
 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Guld og grøenne skove

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.