preload loader
Mensendieck er holdningskorrigerende
 

Hvad er mensendieck?

En dårlig holdning kan ofte føre til skavanker og unødigt slid på kroppen, derfor gælder det om at få rettet sin krop op. Det er i hvert fald tanken bag den holdningskorrigerende gymnastikform Mensendieck.

Gymnastikformen blev udviklet af den amerikanske læge Bess Mensendieck, da hun på et tidspunkt arbejdede som billedhugger. Her lagde hun mærke til, at flere personer ikke udnyttede kroppens fulde potentiale. 

Af med tøjet
Noget helt specielt ved Mensendieck er, at gymnastikken dyrkes iført undertøj i et rum fyldt med spejle. Dette er for at dyrke kropsbevidstheden; hvis man ser hvilken muskel, man bruger for at lave en bestemt øvelse, er det nemmere at lave øvelsen i sin dagligdag.

Undervisningen er meget privat - en lærer og en elev, nogle gange to elever. Læreren viser ikke øvelsen, men fortæller eleverne hvad de skal lave. Og det er der en god grund til. Meningen er, at musklen på denne måde husker øvelsen. Med tiden vil musklen så lave øvelsen automatisk.

Mensendieck er holdningskorrigerende

Fordelene
Ifølge mensendiecklærer Hanne Susgaard, er der mange fordele ved gymnastikken:

  • en ret holdning
  • mindre ondt i ryggen
  • folk med spændingshovedpine oplever ofte lindring pga. Mensendieck.
  • Øvelserne er simple - du kan bruge det i din dagligdag
 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Ha det godt

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.