preload loader
Lugtesansen sidder i næsehulens loft, og når der kommer stoffer i nærheden af lugtesansen, så sendes der lynhurtigt besked videre til bunden af hjernen, hvor lugtesansen sidder
 

Kroppens dufte

22. januar 2008 kl. 19:30 på DR1

Du har din helt egen duft. Og den bruger du, når du leder efter manden eller kvinden i dit liv.

Der findes en række dufte, som de fleste synes er gode. Nu nævner jeg nogle ord som sætter at det sætter billeder i gang. For eksempel ordet boghandler. Man kan næsten dufte oplevelsen af at komme ind i en rigtig god boghandel. Eller ordet strand.

Men du har også din helt egen duft.

Lugtesansen sidder i næsehulens loft, og når der kommer stoffer i nærheden af lugtesansen, så sendes der lynhurtigt besked videre til bunden af hjernen, hvor lugtesansen sidder - og nu er lugtindtrykket så registreret.

Feromoner
Men alle mennesker har også en personlig duft, der skyldes de duftstoffer - feromoner - som kroppen udsender. De er beslægtede med kønshormonerne og kaldes også for "kærlighedens duft". Og de opleves gennem samme lugtesystem i toppen af næsehulen - men vi opfatter dem oftest ikke som lugte.

Definitionen på feromoner er bittesmå molekyler, der sendes ud i luften at et individ - og som påvirker adfærden hos andre individer af samme dyreart. Og feromonerne udsendes fra sved fra især armhulerne og omkring kønsorganer-ne men også fra urin og sekret fra kvindens skede.

Lugtesansen
Lugtesansen sidder som sagt i toppen af næsen, og har direkte adgang til hjernen - men i den nederste del af næsehulen sidder også det vomeronasale organ. Det er nogle sanseceller, der sidder i slimhinden. Her registreres feromonerne også, og det vomeronasale organ har direkte kontakt til de centre i hjernen, der kontrollerer vores følelser og instinkter.

I 1960erne var der en amerikansk forsker, der undrede sig over, at pigerne på samme sovesal næsten alle sammen fik menstruation på samme tid. I et forsøg isolerede man forsøgsdyr fra hinanden, men de var alligevel forbundet via et ventilationsanlæg. Og i et andet forsøg strøg man kvinder, der ikke kendte hinanden, under næsen med nogle små puder, som andre kvinder havde båret i deres armhuler. I begge forsøg havde feromonerne effekt på menstruations-mønsteret.

Generne
Det ligger i generne, hvilken duft du har, og på den måde siger det også noget om, hvilken arvemasse, du bærer rundt på - så oftest dufter man sig faktisk frem til en, hvor man ubevidst registrerer, at "vi er ikke slægtninge". Så generne bliver godt blandet.

Svenske forskere har også lavet et forsøg med svedige mandeundertrøjer, der var gemt i papkasser med huller i siden. De undersøgte så immunforsvaret hos mændene og kvinderne inden forsøget - og kvinder lugtede sig frem til den, der havde et immunforsvar, der var mest forskelligt fra deres eget, så risikoen for at være slægtning ikke var så stor.

Så hvis du bruger meget parfume, så maskerer du i virkeligheden din krops naturlige signaler. Man kan sige, at du sender et falsk budskab til modtageren om, hvem du er - falsk varebetegnelse, kan man sige..

Feromonduften fra kvinder er generelt lidt mælkeagtigt - og skyldes et stof, der hedder isobutylaldehyd.

Mænds personlige duft, der skyldes androstenon, lugter generelt lidt mere stramt. Det er en mere svedagtig lugt, og nogen mener, at netop de mandlige feromoner er forklaringen på en del af de slagsmål, der opstår blandt mandlige tilskuere ved fodboldkampe.

Det er i øvrigt næsten samme stof som en orne - hangris - afgiver fra dens spyt, og som får soen til at stå i parringspositur.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Ha det godt

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.