preload loader
Smoothie
 

Powersmoothies

En smoothie kan bruges som et sundt mellemmåltid, der samtidig bidrager til de 600 gram frugt og grønt, man skal have hver dag.

Opskrifter

Alle ingredienser blendes til konsistensen bliver cremet. Juster eventuelt med mere væske.  Brug honning til at søde med.

Opskrifterne er til 1 person.

HJERTESTYRKER
1 dl frossen skummetmælksyoghurt
1,5 dl blåbær
1 æble
lidt citronsaft

Blåbær indeholder antocyaniner, der beskytter blodkarrene i hjerte, hjerne og øjne.

Blåbær er i det hele taget det sundeste, man overhovedet kan putte i en smoothie.

Virker også slankende.

Skummetmælk er fri for farligt mælkefedt, men giver kalk til knogler samt slankende proteiner.

Æble indeholder hjertestyrkende catechiner.


SMERTELINDRER
½ rød chili uden kerner
2 flåede tomater uden kerner
1 æble
50 g blegselleri
50 g renset fennikel
saft fra halv appelsin

Chili indeholder capsaicin, et effektivt smertestillende stof.

Øger også stofskiftet og er derfor slankende.

Tomater giver lycopen, som forebygger prostatakræft.


AFSLAPPER
1 appelsin
¼ vaniljestang
¼ tsk. friskrevet ingefær
2 dl skyr eller et andet surmælksprodukt med lavt fedtindhold
1 kiwi
1 passionsfrugt
3 isterninger

Passionsfrugt kendes fra plantemedicinen, hvor den benyttes til at forbedre søvnen samt dulme urolige nerver.
(Opskrift-kilde: iform.dk)


IMMUNSTYRKER
2 dl sort te
3 isterninger
2 kiwifrugter
5 kviste mynte
saft fra 1 appelsin
en smule honning

Te er fyldt med flavonoider, der er kraftige antioxidanter, dvs. en slags indre rustbeskyttelse for kroppen.

Kiwi og appelsinsaft giver C-vitaminer, som styrker immunforsvaret, bl.a. overfor forkølelse.


INFLUENZA-FORKØLELSESBEKÆMPER
100 g hindbær
1 dl yoghurt (0,1 % fedt)
1/4 dl minimælk (0,5 % fedt)
1 spsk. mascarpone
1/4 dl aroniasaft
1 spsk. hyldeblomstsaft
Kernerne fra 1/4 vaniljestang

Er man bukket under for influenzaen, kan hyld lindre forløbet noget, viser en afprøvning, hvor influenza-smittede kom sig hurtigere over infektionen end kontrolgruppen.
(Opskrift-kilde: iform.dk)

Smoothie

TIPS

Frosne bær er oplagte at bruge i en smoothie, dels er de gode stoffer bevaret og dels undgår man at fortynde drikken ved at bruge isterninger.

Banan er også en oplagt ingrediens, fordi den giver en god konsistens og desuden indeholder stoffet serotonin, som er hjernens egen humørstyrker. Kan anbefales til at dulme tømmermænd.

Smoothies kan kombineres på tusindvis af måder, for eksempel kan man fint erstatte hindbær med brombær eller jordbær.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Ha det godt

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.