preload loader
øje
 

Styrk synet med øjengymnastik

For de fleste af os fungerer øjnene jo ganske godt, men i løbet af en dag oplever mange alligevel små gener som tørre øjne, trætte øjne eller øjne der kløer. Hvis du laver afspændingsøvelser, så kan du hjælpe med til at forebygge irriterede øjne.

Fokuseringsøvelse
Når vi sidder og kigger på en skærm med samme afstand en hel dag, så laver vores øjne det samme arbejde igen og igen - som med alle andre kropsdele, så er det godt at variere deres måde at bevæge sig på.

Derfor kan du med fordel lave noget gymnastik for øjnene, så de holder sig trænet i at fokusere på forskellige afstande.
- Hold dine to tommelfingre op foran hovedet, den ene ca. 30 cm. foran den anden.  Du skal nu skiftevis fokusere på tommelfingeren tættest på, derefter tommelfingeren som er lidt længere væk, så et punkt som er omtrent ti meter væk, og til sidst skal du kigge uendeligt ud i horisonten.

øjne-sannie

Øjenkastøvelsen
Når du stirrer på ting, så mindsker du blodtilførslen til øjnene, hvilket nedsætter deres funktionsevne. Hvis du vil undgå at stirre, så kan du med øjenkastøvelsen træ-ne dig selv i "at tro på det du ser".
- Når du går hen af en vej, så kast blot et enkelt blik på tingene du passerer i stedet for at stirre på dem. Du op-dager måske, at du alligevel får set og registreret det, som du har brug for - helt uden at stirre.

Øjenferie
Hvis vi er trætte i kroppen, så lægger vi os ned og slap-per af. På samme måde kan du give hjernen en pause fra visuelle indtryk ved at holde en kort øjenferie. Det giver øjnene en pause, hvor de ikke behøver at spænde og det hjælper til at forbedre kredsløbet omkring dem. - - Du hviler albuerne på et bord. Så dækker du øjnene med hule hænder indtil der er helt sort, men så de sta-dig kan blinke - og så tager du en dyb indånding. Gentag dette nogle gange.

oje2

Fakta om øjet:

Et menneskes øje vejer ca. 28gram.

Et voksent øje er ca. 2,5 cm i diameter.

Øjnene står aldrig stille. Et vågent menneskes øjne bevæger sig op til 8 gange i sekundet.

Hvert øje har seks muskler. Fire af dem bevæger øjet op og ned, ud og ind. De sidste to får øjet til at rotere indad (med uret) og udad (mod uret).

De første kirurgiske behandlinger for nærsynethed blev foretaget i 1940'erne af to japanske læger.

Øjet er den eneste del af kroppen der kan fungere 100 % uden hvile. Øjenlåget har derimod behov for at hvile sig.

Det gennemsnitlige menneske blinker mellem 10 og 20 gange i minuttet.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Ha det godt

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.