preload loader

Tycho Brahes eget eksemplar af Saxo's Danmarkskrønike fra 1530.

 

Bøger med værdi

Mange tror, at hvis en bog er gammel, er den også automatisk mange penge værd. Men så simpelt er det ikke at sætte pris på bøger.

Alderen har naturligvis betydning, og generelt kan man sige, at en bog skal være fra før 1750-1800, for at alderen i sig selv er afgørende for prisen.

Det hænger formentlig sammen med, at der er i den periode blev almindelig skolegang for alle - og dermed flere læsere og flere bøger. Så bøger fra før den periode er altså sjældnere og dermed som udgangspunkt mere værd.

Standen er også meget vigtig.

Indbindingen skal være hel, og siderne må ikke være revet itu eller mangle.

De eneste undtagelser er meget gamle bøger, og det vil sige bøger fra før 1600, som der af naturlige årsager ikke eksisterer komplette eksemplarer af.

Er indbindingen foretaget af en dygtig bogbinder, kan bogens bind i visse tilfælde betyde mere for værdien end selve bogens titel.

Det er også vigtigt, hvilken udgave/oplag af bogen, der er tale om.

Som regel vil en førsteudgave være den dyreste. Og hvordan kan man så se, at der er tale om en førsteudgave? Det kan man ved, at der er netop ikke er angivet, hvilken udgave det er. Det vil først være angivet i andet og senere oplag.

Det har også betydning, hvor stort førsteoplaget var.

Er det f.eks. en bog, som kun udkom i 100 eksemplarer og af en dengang ukendt forfatter, som så senere er blevet kendt, så vil der naturligt være stor efterspørgsel på de 100 førsteudgaver.

Er bogen derimod udkommet i mange tusinde førsteudgaver, fordi den er skrevet af en i forvejen kendt og efterspurgt forfatter, så vil der være forholdsmæssigt lavere efterspørgsel på de mange eksemplarer.

De hyppigst forekommende bogtitler vil typisk være bogklubbøger eller skønlitteratur fra de kæmpestore læsergenerationer omkring verdenskrigene. Her skal det være udødelige klassikere, før det bliver interessant.

Som med så mange andre ting er en interessant proveniens også noget, der kan øge værdien af en bog betragteligt.

Proveniens betyder herkomst og historie, og det kan f.eks. handle om, hvem der tidligere har ejet bogen. Har den tilhørt en kendt skuespiller, en anden stor forfatter eller måske selveste Dronning Margrethe, så vil bogen automatisk være mere værd, end hvis den har tilhørt en ukendt person.

Det kan også være, at forfatteren har skrevet en dedikation, en lille hilsen, i bogen.

En bog der har det hele, alder, historie og sjældenhed, er Tycho Brahes eget eksemplar af Saxo's Danmarkskrønike.

 

bog_Vaerdi_Front

Saxo Grammaticus: Gesta Danorum, 1534. (Front)

 
 
 
bog_Vaerdi_Bagside

Saxo Grammaticus: Gesta Danorum, 1534. (Bagside)


Bogen blev formentlig købt på Tycho Brahes dannelsesophold i Tyskland i 1563 af hans underviser Andersen Sørensen Vedel, som selv senere oversatte Saxos værk fra latin til dansk og på den måde gav eftertiden det vigtigste kildeskrift til dansk historie.

Det er ifølge bogeksperter et nationalt klenodie, som blev solgt for 1,3 mio. kr. af Vangsgaards Antikvariat.
 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Hvad er det værd håndbogen

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.