preload loader
mønter_top410
 

Mønter

At samle på "penge" kan være en kostbar affære, men for møntsamlere er det ikke prisen på deres skat, der er afgørende. Møntsamlere betragter deres mønter som små historiske dokumenter eller små kunstværker, som de studerer og beundrer.

Ét er affektionsværdi, noget andet er handelsværdi. Her kan du læse om, hvad der gør en mønt værdifuld.

Kvalitet og pris
En mønt skal være helt blank for at have en høj værdi. Det nytter ikke noget at pudse en gammel og beskidt mønt blank, da den blot vil tabe yderligere i værdi. Den må heller ikke have ridser i overfladen eller et hak i kanten.

En mønt er værdifuld, hvis den afspejler vigtige historiske begivenheder, eller hvis den har en speciel kunstnerisk udformning, men mønten skal dog være sjælden for at have en høj værdi.

Romerske kobbermønter fra omkring 3. og 4. århundrede e.v.t. kan være smukt udformede og fortælle en spændende historie, men fordi de romerske mønter altid bliver fundet i store mængder, er de ikke spor sjældne.
En romersk mønt fra denne periode kan således erhverves for 25-30 kr..

Gammel romersk mønt

Danske erindringsmønter er også noget mange mennesker har i gemmerne.
De er blevet gemt, fordi de er flotte, har et specielt motiv og er blevet udgivet ved en festlig lejlighed.
Erindringsmønt

Erindringsmønterne er 80 % sølv, men fordi så mange mennesker vælger at gemme mønterne,  vil de ikke kunne indbringe mere end 30-100 kr. stykket.

 

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Hvad er det værd håndbogen

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.