preload loader
Rokoko møbel

Rokokomøbler er kendt for at være meget pyntede og prangende, og de kan derfor være svære at sætte sammen med mere moderne møbler.

 

Rokoko

Rokokomøbler er kendt for at være meget pyntede og prangende, og de kan derfor være svære at sætte sammen med mere moderne møbler. De er således ikke så efterspurgte, hvilket har betydning for prisen, der bliver tilsvarende lavere.


Stilhistorie
Rokoko er en stilart inden for 1700-tallets kunst og arkitektur.

Rokokostilen havde sit geografiske udspring i Frankrig, og bredte sig derfra til resten af Europa. Rokokostilen er både en videreførelse og et opgør med barokken.

Rokokoen er lige som barokken kendetegnet ved de svulstige dekorationer og den overdrevne pyntesyge i kunsten og arkitekturen. Men modsat barokkens symmetriske linier, er rokokoens arkitektur og kunstgenstande kendetegnet ved asymmetri.


Særlige kendetegn
Ordet rokoko kommer af det franske ord "rocaille", som er navnet på en muslingeskalsdekoration, der er meget anvendt i denne periodes kunst og arkitektur.

Ornamentikken på de forskellige møbler og kunstgenstande har denne muslingeskalsudformning som slynger sig i s- og c-formede linier.

Barokkens tunge og dystre udtryk bliver nu afløst af en mere forfinet, elegant og fantasifuld stil, der er inspireret af naturens forskellige organiske former, som ofte er krydret med erotiske undertoner.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Hvad er det værd håndbogen

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.