preload loader

Hvad du bør vide om laseroperation af øjne

 

Det normale øje

Det nærsynede øje - lysstrålerne rammer hinanden foran nethinden

Øjet laserbehandles

Det punkt, hvor lysstrålerne rammer hinanden flyttes tilbage til nedhinden

Hornhinden løsnes og frigøres fra øjet

Nærsynethed kan behandles ved en operation.

Det nærsynede øje er for langt.

Det skarpe billede, der dannes inde i øjet ligger derfor foran nethinden, mens der på nethinden tegnes et uskarpt billede.

Man kan sige, at lyset samles for meget, og at det skal spredes for at flytte billedet tilbage til nethinden.

Billedet kan flyttes ved hjælp af en brille foran øjet, en kontaktlinse på øjet eller ved en operation.

Operation for nærsynethed har været udført i stort antal i 25 år, mange millioner mennesker er blevet opereret.

Operationen blev først udført ved at skære små snit i hornhinden (den russiske operation), men siden 1990 foretages operationen med laser.

 

Selve laseroperationen

En del af hornhinden fjernes således at overfladen får en ny facon, der bryder lyset så billedet på nethinden bliver skarpt.

Teknisk foregår det ved at laserens ultraviolette lysstråle så at sige fordamper en smule af vævet.

Ved at styre lysstrålerne, kan man på denne måde tilpasse hornhinden i den ønskede facon.

For at forhindre ardannelse, som slører synet kan man i dag først med en automatisk kniv skære en tynd lap af hornhinden fri inden laserbehandlingen.

Bagefter lægges denne lap på plads og dækker såret.

Herved undgår man senere uklarhed, ligesom der er færre smerter, og synet er godt allerede få dage efter operationen.

 

Hvem skal opereres?

Fortsat udvikling af aldersbetinget nærsynethed påvirkes ikke af laserbehandlingen.

Derfor er det vigtigt at patienten har et stabilt syn - har brugt samme brillestyrke.
Patienten skal altså kunne fortælle lægen, hvad hun forventer ved at blive opereret, og først hvis dette svarer til, hvad operationen kan yde, er der mening i at overveje at operere.

Samtalen med patienten inden beslutningen træffes, er således noget af det allervigtigste for at sikre et tilfredsstillende forløb.

Næste spørgsmål er så, om operationen skal være nu eller senere.

Hidtil er teknikken blevet bedre år for år.

Man kan næppe forestille sig at udviklingen er standset.

Man skal derfor kun lade sig operere, hvis man har et synsproblem, der er behov for at få fjernet nu.

Ellers er det nok en god idé at vente.

I Danmark har både befolkningen og lægerne været tilbageholdende med at kaste sig ud i operationer for nærsynethed.

For eksempel er der opereret langt flere i både Sverige og Norge, hvilket der ikke er grund til at beklage.

  20 pct af befolkningen er nærsynede mere end -1 og skal ind imellem bruge briller og fra dem og op til de -6 ligger der flere hundrede tusinde.

Yngre mennesker frarådes at få foretaget operationen før man er sikker på at deres syn har stabiliseret sig.

 

Blev nogen opereret for tidligt
Der er netop i Danmark lavet undersøgelser af langtidsresultaterne efter operationer, foretaget med metoder, vi i dag ikke anvender mere.

Generelt har det vist sig, at resultaterne har været stabile og gode.

De adspurgte har været tilfredse med den opnåede reduktion i graden af nærsynethed.

 

Bivirkninger
Der kan opstå komplikationer til enhver kirurgisk operation, men det er heldigvis sjældent, de er alvorlige.

Senere i forløbet kan der opstå uklarheder i hornhinden.

For at undgå dette gives binyrebarkhormon-holdig øjenmedicin.

Disse virker godt, men kan give trykstigning i øjet.

Hvis dette ikke opdages, kan synstab blive følgen.

En følgevirkning af operationen er vanskelighed med mørkesynet, fx besvær ved bilkørsel om natten.

Det skyldes, at pupillen udvider sig om natten, hvorved man kan se udenom laserslibningen.

 

Hvem skal betale
I Danmark har man behandlingsudstyr på flere offentlige universitetsøjenafdelinger og i private øjenklinikker i de større byer – behandling på sygehus er gratis, mens behandling på privat klinik har været for egen regning.

Muligheden for at opnå behandling på et offentligt sygehus har hidtil varieret mellem amterne:

I visse amter har stærkt nærsynede kunnet få gratis behandling, i andre amter har erhvervsmæssige eller uddannelsesmæssige krav (fx til optagelse på Politiskolen) kunnet udløse gratis behandling, mens offentlig behandling stort set ikke har været tilbudt i andre amter.

 

Hvem kan få den betalt af det offentlige?

- Hvis man har - 6 på begge øjne, en forskel på

-3 mellem øjnene, eller grove bygningsfejl.

 

Hvad koster det hvis man selv skal betale?

Prisen for at få korrigeret sin nærsynethed på en privatklinik varierer fra 10-40.000 kroner for begge øjne.

Afgørende er om operationen udføres i Danmark eller i udlandet og desuden metoden.

PRK-teknikken, der behandler hornhindens overflade, er billigere end LASIK, der bevarer selve overfladen.

Man kan få operationen dækket ved at melde sig ind i Danmark, hvis øjenstyrken er ±(plus/minus) 6 dioptrier og derover.


Konklusion
Operation for nærsynethed er alt i alt en god og sikker behandling af et væsentligt handikap.

Komplikationer er sjældne, egentlige katastrofer uhyre sjældne.

Som en tommelfingerregel opnår 75 pct. et fint resultat, 20 procent en forbedring men ikke helt hvad de havde forventet, fem pct. får problemer, heraf en femtedel (1 procent) alvorlige

 

Statistik:

20 procent af den danske befolkning er nærsynet, det vil sige mere end én million mennesker. Stærk nærsynethed optræder derimod kun hos nogle få procent..

 

 

/Kilde: Netdoktor

....................................................................

Links:

Sundhedsstyrelsen:

Svar nummer 1Operation for nærsynethed

Helse:

Svar nummer 1 Briller, linser eller øjenoperation

Netdoktor:

Svar nummer 1 Øjne

Send eller anbefal link

 

Tips fra DR bliver ikke opdateret

De tips du finder på denne side er en samling af tips fra DRs programmer gennem tiden. Siderne bliver ikke opdateret.

 
 
Bonderøven
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Lægens Bord

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.