preload loader
horsens-pergola2
 

Byg en pergola omkring et træ

Opgaven:

Hvis man har et stort træ placeret i haven, kan man bygge en pergola omkring det og dermed få hængekøjeplads og samtidig en pergola med slyngplanter.

Udførelsen:

Pergolaen sættes som en kvart cirkel med et cirkelslag udfra udgangspunktet/træet. Heromring placeres de 12 stolpehuller, disse udbores med jordbor. I hullet omkring stolperne fyldes godt op med beton blandet 1:5 (1 del cement og 5 dele grus/sand)

Stolperne sættes i lod, med et lille smart stolpevaterpas. På siden af stolperne oppe i toppen skrues remme af 2 x 4" brædder fast. Ved stolperne lægges remmene oven på hinanden, således at de får "loftet" til gradvist at stige. Oven på remmen laglægges lægter på tværs. Her kan slyngplanter kravle op og danne et levende tag over pergolaen.

Lægterne lægges på tværs



På stolperne der vendte ind mod træet, der bærer det andet sæt kroge, sættes kroge, som den anden ende af hængekøjerne kunne hænge på. Pergolaen kan males, hvis man ønsker.

Materialer:

  • Cement
  • Grus/sand
  • 2 x 4" brædder
  • Stolper
  • Maling
  • Kroge
  • Hængekøjer
  • Slyngplanter

Tips & Tricks:

Har man ikke tid til at vente på at betonen tørrer eller har man ikke noget grus ect. kan man i stedet for beton, bruge jordklamper. Jordklamper holder i princippet lige så godt som beton, men kræver blot lidt bredere huller.

Man sømmer nogle brædder på tværs af stolpen, ca. 30 cm bredde, på alle fire sider. Så stamper man hullet godt op med jord og så er stolpen låst godt fast i jorden. Man kan evt. sætte jordklamper både i bunden og lige under jordoverfladen.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Ønskehaven

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.