preload loader
Fyn-urtehave
 

Urtehave

Opgaven:

Etablering af en køkkenhave.

Udførelsen:

Ideen med en urtehave er, at man hele tiden kan bygge videre på den. Denne urtehave etableres med, at der i midten ligger en grøn græsplæne og udfra midten stråler der bede af forskellige urter, roser og afskæringsblomster. 
 
Først skal området ryddes. Træer fældes, rødder graves op. Hvis jorden er tør er det nemmeste at løsne jorden med en stengreb og grave rødder op. Til sidst fik hele haven en omgang med fræseren.

krydderurter

Som afgrænsning omkring urtehaven sættes et bælte med forskellige bærbuske. For at give læ til urtehaven sættes bagerst en række syrener. I midten lægges færdiggræs fra Prodana, og som kant omkring græsset sættes Linefix kantskinne. Urtehaven kan sættes til med forskellige rækker med lavendler, roser og krydderurter. I mellem rækkerne er der plads til at så.

Matrialer:

en slagleklipper monteret på en fræser
stengreb
fræser
forskellige bærbuske
syrener
færdiggræs
Linefix kantskinne
lavendler, roser og krydderurter

Tips & Tricks:

Skal man etablerer en urtehave hvor der har stået kvikgræs, eller andre planter med aggressive rødder, skal man lige tænke sig en ekstra omgang før man fræser jorden. Hver cm fra kvikgræssets rødder er i stand til at spire. Hvis man hakker rødderne i småstykker med en fræser, formerer man i virkeligheden tusindvis af små nye kvikgræsplanter.

Når jorden er tør så tag en greb, vend jorden forsigtigt, og riv så rødderne sammen. De kan godt være flere meter lange, men stikker sjældent dybere end 35 cm. Jorden kan man også dække af med sortplastic i én vækstsæson, så dør planter af sig selv, men det er knapt så kønt at se på. Uanset hvordan man gør, så ligger der altid millioner af ukrudtsfrø i jorden som bare venter på at spire. Men én gang med hakkejernet, så kommer de ikke igen, og det er nemmest at gøre når ukrudtet er nyspiret.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Ønskehaven

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.