preload loader
Dennis-Knudsen
 

Dennis Knudsens råd til hjemmelavet ansigtspleje

Honning, salt og citron.
Det er varer, vi alle kender. Men det er nok, de færreste af os, der forbinder dem med ansigtspleje!

Men ifølge en af landets mest anerkendte stylister, Dennis Knudsen, kan man sagtens lave en billig ansigtspleje ved hjælp af sine egne hverdagsprodukter.

Dennis Knudsen har stylet en lang række kendte - lige fra Sanne Salomonsen til Paris Hilton. Nu giver han Rabattens seere gode råd om, hvordan du stort set gratis laver dine egne kosmetikprodukter med de ting, du allerede har stående i skabet derhjemme. For ifølge Dennis Knudsen behøver man ikke nødvendigvis at købe dyre kosmetikmærker for at opnå den ønskede effekt.

Dennis-Knudsen2

Et godt eksempel er, at man altså kan lave sin egen ansigtspleje - for næsten ingen penge. Ansigtsscrubben indeholder tre ingredienser:

- Honning, fordi det giver huden masser af fugt.
- Fint salt, der bruges til at slibe huden med.
- Og endelig citron, fordi det fjerner bakterier og renser i dybden.

Dennis Knudsen forklarer fremgangsmåde:
- Man tager en skål og putter en spiseskefuld honning deri. Derefter tager man en spiseskefuld bordsalt og blander i skålen. Endelig halverer man en citron og presser saften ned i skålen med salt og honning. De tre ingredienser blandes godt, og scrubben påføres rundt i ansigtet med fingrene. Sørg for at bruge små cirkelbevægelser, så de døde hudceller slibes af. Når det er gjort et par minutter, skylles ansigtet med lunkent vand, og ansigtet er klart til at få påført sin dagcreme.
Alt i alt en enkel og billig måde at få fjernet alle sine døde hudceller fra ansigtet på.
 
OBS: Som med alle andre hudplejeprodukter kan man risikere, at det kan fremkalde allergiske reaktioner - også selvom det her er rene og friske ingredienser, der bliver brugt. Så prøv dig frem, og vær forsigtig.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Rabatten

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.