preload loader
kaffe2
 

En nem og lækker kaffeoplevelse

Her er opskriften på hvordan du nemt kan lave en lækker kop kaffe derhjemme.

Til en kop hjemmelavet "Kaffe mocca" skal du bruge:

  • 1 dl. kaffe.
  • 1 dl. mælkeskum
  • 3 tsk. hakket lys chokolade med orangesmag
  • Et par drys 100% kakaopulver
  • Chokoladesovs (gerne på tube) til at dekorere kaffen med

Udstyr:

  • Mokkakande eller stempelkande
  • Gryde
  • Stegetermometer
  • Mælkepisker
  • Syl eller anden spids genstand

Kaffen kan enten laves på mokkakande eller på stempelkande. Husk at vandet skal have den rette temperatur (90-92 grader) og at doseringen er korrekt (7 gram kaffe pr. kop).
Put den hakkede chokolade nederst i koppen. Hæld kaffen oveni og rør rundt til chokoladen er smeltet. Herefter drysses med lidt chokolade.

Mælkeskummet kan du lave i en almindelig gryde. Mælken skal varmes op til mellem 60 og 65 grader. Brug et stegetermometer for at tjekke temperaturen. Når mælken er varm nok, skal den piskes til mælkeskum. Her kan du bruge en elektrisk pisker. Mælkeskummet skal være cremet og lidt tykt.

Man kan med fordel hælde mælkeskummet over i en kande med en ordentlig hældetud, inden man hælder det over i koppen. Det gør det nemmere at lave den hvide plet på midten af overfladen. Hvis der er store luftbobler i skummet kan man stille banke i bordet, så overfladen bliver jævn.

Hæld mælkeskummet oven i kaffen og chokoladen. Det kræver lidt øvelse at lave den hvide overflade. Lav to ringe af chokoladesovsen og brug sylen til at dekorere kaffen med et flot mønster.

Du kan downloade en opskriftsfolder med flere lækre opskrifter på
http://kaffeinfo.dk

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Rabatten

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.