preload loader
fiskedeller
 

Fiskedeller for under en flad 20'er

Allan Thallaug er kok på Restaurant Mellemrum i Århus og i aften kommer han med et smagfuldt bud på en lækker middagsret for 4 personer - for under en flad 20'er per person!

Fiskedeller med ingefær & forårsløg, hertil nudler med mango & chili.

Fiskedeller med ingefær & forårsløg

  • ½ kg filet af hvid fisk
  • 1 mellemstort zittauerløg finthakket (ca. 75 g)
  • 4 spsk. hvedemel
  • 2 æg (str. mellem)
  • 1½ tsk. groft salt
  • friskkværnet peber
  • 1 dl mælk
  • 2 spsk. Ingefærssaft
  • 1 bdt. forårsløg skåret i skiver
  • 50 g. Reven gulerod
  • Lidt olie til stegning

Se fileterne efter for skind og ben, og skær dem i mindre stykker. Kom fisken i en blender og hak det, eller kør det på en kødhakker.

Kom fiskekødet op i en stor skål og rør fisken sej med salt. Tilsæt de øvrige ingredienser minus mælk og rør farsen sammen. Rør til sidst mælken i farsen lidt af gangen.

Smag til ved at stege en lille frikadelle og smag. Farsen er herefter klar til at blive stegt ved middelvarme i lidt olie i ca. 8 min. på hver side.

mad

Nudler med mango & chili

  • 400 g. Ægnudler
  • 1 moden mango skåret i tern
  • 1 stk. Rød chili fint hakket uden kerner
  • 1 spsk. Olivenolie
  • salt & peber
  • Skal og saft af en lime

Start med at sætte en gryde over med rigeligt saltet vand til nudlerne. Hak og skær herefter chili og mango.

Kog nudlerne møre og sigt vandet fra. Bland herefter nudlerne sammen med mango, chili og olivenolie. Smag nudlerne til med salt og peber.

 

 

Send eller anbefal link

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Rabatten

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.