preload loader
hund i studiet
 

Hvilken hund skal du vælge?

Når du og din familie har besluttet jer for, at tilføje et firbenet medlem til familien er næste store beslutning at vælge, hvilken race I kunne tænke jer. Eller rettere hvilken race, der ville passe til jeres livsstil og temperament.

Naturligvis kan man have præferencer til hundens udseende, men du gør både dig selv og hunden en bjørnetjeneste ved at vælge en hund alene på udseende eller størrelse og dermed ser bort fra hundens behov.

Hvis du vil have en sund, glad og rolig hund, skal den stimuleres via relevant træning og motion - og den slags ting tager tid. Vær derfor realistisk omkring den tid, du mener, I har tilovers til hunden og vælg hund derefter.

De forskellige racer varierer meget i deres behov for motion og stimulering så kig dig omkring efter en, der passer ind i jeres liv og som kan få et godt liv sammen med netop din familie.

Lise Lotte Christensen der er adfærdskonsulent ved Dansk Kennel Klub. Her er fire forskellige racer der alle er et godt bud til forskellige familietyper med forskellige liv og behov.

  • Familietype: Børnefamilie med små børn (0-8 år)
    Racevalg: Broholmer
    Info om racen: www.broholmer.dk

  • Familietype: Børnefamilie med større børn (8+år) -
    Racevalg: Coton de tulear
    Info om racen: www.canis-minor.dk

  • Familietype: Det unge par der lige er flyttet samme (og måske skal have børn inden for de næste par år ...  )
    Racevalg: Engelsk springer spaniel
    Info om racen: www.spanielklubben.dk
     
  • Familietype: Efterlønnerne
    Racevalg: dansk / Svensk gårdhund 
    Info om racen: www.dansk-svensk-gårdhund.dk

Vælg rigtig hunderace - det betaler sig!
Der er ca. 250 forskellige hunderacer at vælge imellem i Danmark. Så der er nok at se nærmere på.

Dansk Kennel Klubs adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen hjælper Rabattens seere i gang. Nedenfor kan du se 4 familietyper og 10 forskellige hunderacerforslag til hver familietype.

Flere af hunderacerne kan naturligvis passe til flere af familietyperne, men der er alligevel en ide med deres placering i netop den gruppe.


Familie med mindre børn - under 8 år
Lise Lotte forklarer: Mindre børn kan have tildens til at stavre lidt rundt, gerne ville trække og løfte på hunden, ikke være så koordinere i deres bevægelser og det kan godt skræmme nogle mindre racer.

Derfor er her nogle eksempler på lidt større - og meget store - hunderacer, som er mere eftergivende overfor denne børneadfærd. Det er samtidig sociale racer som gerne deltager i familiens aktiviteter, gåture osv.

  • Broholmer
  • Samojedhund
  • Korthåret collie
  • Islands fårehund
  • Labrador retriever
  • Golden retriever
  • Beagle
  • Bernersennen
  • Newfoundland
  • Grand danois

granddanois

Familie med større born - over 8 år
Lise Lotte forklarer: Mange større børn vil gerne deltage i pasningen af hunden, lege med den i haven, gå tur med hunden (med forældre opsyn), træne med hunden osv.

Nedenfor ses eksempler på lidt mindre hunderacer, som større børn kan have store glæde af at arbejde med. Igen er der tale om sociale hunde, som hele familien kan have glæde af.

  • Cotton de tulear
  • Cavalier king charles spaniel
  • Cocker spaniel
  • Shetland sheepdog
  • Affenpinscher
  • Mops
  • Border terrier
  • Norwich terrier
  • Ruhåret gravhund
  • Nova scotia duck tolling retriever

Det unge par
Lise Lotte forklarer: Mange unge mennesker anskaffer sig relativt træningskrævende hunderacer, uden at tænke på, at de sikkert får travlt på job eller uddannelse og måske får børn inden for de næste par år - med mindre tid til hundetræning til følge.

Derfor kan det være en god ide, at vælge en race som er lidt mindre trænings- og aktiveringskrævende. Racerne nedenfor skal naturligvis trænes og motioneres, men de deltager også gerne familiens aktiviteter når de har fået en rask tur i skoven.  

  • Engelsk springer spaniel
  • Bullmastiff
  • Fransk bulldog
  • Schnauzer
  • Whippet
  • Dalmatiner
  • Airedale terrier
  • Old english sheepdog
  • Siberian husky
  • Gammel dansk hønsehund

Det ældre par
Lise Lotte forklarer: Mange siger at den bedste alder at have hund i, er som efterlønner/pensionist. Man har erfaring, tid og overskud og man kan rigtig nyde at have hund.

Men mange pensionister har travlt. De skal passe børnebørn, besøge venner, suse rundt i campingvogn og ud at se verden. Og så gælder det om at finde en hunderace der er frisk på de udfordringer.

Nedenfor ses en række mellemstore hunderacer, som er nemme at have med på besøg og på rejse. De er venlige mod mennesker og kan, hvis de er veltilpassede, indgå i mange sociale sammenhænge med familie og venner.    

  • Dansk/Svensk gårdhund
  • Welsh corgi cardigan
  • Cairn terrier
  • Langhåret gravhund
  • Shih tzu
  • Dansk spids
  • Pomeranien
  • Australsk terrier
  • Irish softcoated wheaten terrier
  • Mellempudel

Læs mere om de forskellige racer på specialklubbernes hjemmesider, som du finder via www.dansk-kennel-klub.dk

Se filmen "Skal du have hund?" her: http://dansk-kennel-klub.dk/DVD-2

Selve filmen varer 35 minutter. Ud over hovedfilmen kan du se en række kortere bonus-film på hver 5-6 minutter om f.eks. børn og hunde, racevalg, førstehjælp etc.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Rabatten

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.