preload loader
Flere krydderier
 

Krydderiernes skjulte egenskaber

Hvis du kun har salt og peber i dit køkken, så går du glip af rigtig, rigtig meget. Krydderier har nemlig en masse dejlige egenskaber, som ikke nødvendigvis står på emballagen. Naturens eget medicinskab har mere at byde på, end man skulle tro.

Den røde chili kan gøre dig gladere. Fordi chilien er så stærk, sender tungen og smagsløgene signaler til hjernen om at producere endorfiner. Endorfiner er kroppens eget morfin, og giver en følelse af velbehag.

Oregano kender vi som pizza-krydderi nummer et. Udover at smage godt på fast food, så kan oregano hjælpe dig af med hovedpine og gøre det nemmere for dig at falde i søvn.

Ingefær kan hjælpe kroppen med at udskille affaldsstoffer samtidig med, at det virker mod kolik.

Gurkemeje er en hjælp, hvis du har problemer med dig kolesteroltal.

Hvidløg er blandt andet blodtrykssænkende

Hvidløg har rigtig mange gode egenskaber, og virker blandt andet blodtrykssænkende og styrker immunforsvaret.

Persille er rig på vitaminer og mineraler. Krydderurten indeholder blandt andet pro-vitamin A, som hjælper kroppen til selv at producere a-vitamin. Samtidig er persille god til at neutralisere den frygtede hvidløgsånde.

Kamille er egentlig ikke et krydderi, og vi indtager det hovedsagligt som te. Kamille har en beroligende effekt, og kan hjælpe dig med at stresse af og falde i søvn.

 

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Rabatten

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.