preload loader

Legater - penge lige ned i lommen

Er du studerende, og mangler du penge til studierne? Hvert år bliver der uddelt over 3 mia. kr. fra diverse fonde og legater.

Du kan finde legater mange steder. På biblioteket kan du bl.a. låne Kraks Fonde & Legater. Du kan også vælge at købe den på cd-rom, men den koster 960,- kr. Opslagsværket indeholder mere end 7.400 legater og fonde.

I bogen Vejviser til Legater og Fonde er der mere end 13.000 legater og fonde. Den koster 845,- kr. Den fås også på cd-rom til samme pris.

Hvis du vil undgå at købe bøger og cd-rommer og ikke gider vente på, at du kan få bogen hjem på biblioteket, så kan du faktisk også sidde derhjemme ved computeren og søge efter et legat. På www.so.dk kan du ganske gratis søge i over 1.100 legater.

Gode råd inden du søger:

  • Vær sikker på at de legatoplysniger, du finder, er opdaterede. Mange legater bliver løbende nedlagt eller slået sammen.
  • Skriv tydeligt. Det er mennesker, der skal læse din ansøgning, og det er irriterende, når man ikke læse, hvad der står. Brug en skrivemaskine eller en computer.
  • Læs legatformålet meget omhyggeligt. Alt for mange søger legater, de ikke har en chance for at modtage. Du skal opfylde kriterierne, ellers er det spild af tid og frimærker.
  • Overhold tidsfristen. Det er ikke for sjovt, når der er angivet en deadline.
  • Vær ærlig. Lad være med at smøre for tykt på - det bliver alligevel gennemskuet. Sørg for at vedlægge dokumentation for de ting, du skriver.

To der fik penge
Oline Kobbersmed læser teologi på Århus Universitet. Hun har fået kr. 22.000,- fra fire forskellige legater. Oline søgte om penge, fordi hun skulle studere i Oslo.

Louise Murman Spanning læser æstetik og kunsthistorie. Hun har foreløbig modtaget kr. 7.000,- , men søger stadig og håber på flere penge. De skal bruges, når hun tager det næste semester i Barcelona.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Rabatten

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.