preload loader
Frugt af ægte kastanie
 

Skrevet af: Lars Jacobsen

 

Fakta om ægte kastanie

I midten af juli vil den ægte kastanies hanrakler visne - en uges tid før havde træet været flottere, men da var fotografen ikke på dette sted.

I midten af juli vil den ægte kastanies hanrakler visne - en uges tid før havde træet været flottere, men da var fotografen ikke på dette sted.

Ægte Kastanie, Castanea sativa , hører sammen med blandt andre eg og bøg til bøgefamilien. Ægte kastanie er almindeligt dyrket i de sydeuropæiske skove og parker - i Danmark finder man mest træet i parker og herregårdshaver.

Frugtsætning
Ægte kastanie er, ligesom de øvrige arter i plantefamilien, vindbestøver og fremmedbestøver. Det er altså nødvendigt at have mindst to frøplanter/sorter inden for rimelig afstand, for at kunne få spiselige frugter. Ægte Kastanie blomstrer i Danmark først fra slutningen af juni/begyndelsen af juli - det er ikke så underligt at det kan have svært ved at nå at udvikle modne nødder i kølige somre. Når kastanietræet ikke udvikler modne kastanier kan det skyldes manglende bestøvning, eller at den aktuelle frøsort simpelthen ikke kan modne frø under vores klimatiske vilkår.

I løbet af oktober vil de spiselige kastanier modne.

I løbet af oktober vil de spiselige kastanier modne.

Brug
Ægte kastanie kan med årene blive meget store træer, hvorfor plantested skal vælges med omtanke. Træet er ganske dekorativt også som ungt - med lange blanke, savtakkede blade og under blomstringen de lange gule hanrakler og senere de piggede skåle der omgiver nødderne. Foruden at kunne nyde kastaniens prydværdi kan man i nogle år være heldig at nyde de delikate kastanier. De spiselige kastanier kan tilberedes på flere måder (søg i de sydligere lande efter gode opskrifter) - en simpel tilberedning er at bage dem i en varm ovn - efter man har skåret et kryds i toppen og drysset med rigeligt salt. De bagte kastanier nydes med smør. Skålen som omgiver kastanierne vil på på høsttidspunktet være nederdrægtigt stikkende - så skal kastanierne rages ud af skålen, bør man bære kraftige arbejdshandsker.

Spisekastanier under udvikling

Spisekastanierne ligger inde i nogle flotte, slemt stikkende skåle.

Sorter
De træer som tidligere er plantet i Danmark stammer sikkert fra et mere eller mindre tilfældigt udvalg af frø. Der findes planteskoler der har sorter af ægte kastanie, som hævdes at være velegnet til det danske havebrug.
 
Ønsket er at finde frem til sorter som mere sikkert udvikler modne nødder under vores klimatiske forhold, og som måske bærer tidligere.

Endelig vil det være en god ting om man kan få mindre kraftigvoksende sorter af ægte kastanie - som vil være mere velegnet også til mindre haver.  

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Seernes have > Havens planter

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.