preload loader
 

Skrevet af: Lars Jacobsen

 

Fakta om Bukkehorn

Bukkehorn, Trigonella foenum-graecum, har trekoblede blade, ligesom kløverplanterne, men hører dog ikke til samme slægt. Planten har lange smalle og buede bælgkapsler, hvis udseende sandsynligvis har givet navn til planten. Bukkehorn er fundet omtalt i dansk litteratur så tidligt som i begyndelsen af 1400-tallet. Bukkehorn har herhjemme været brugt i urtemedicinen.

Brug
Bukkehorn er ikke en plante der tidligere har været dyrket i større omfang herhjemme. Nogle indvandre kender til dyrkning af planten fra deres oprindelige hjemlande, så måske vi vil se planten mere dyrket i fremtiden. I mellemøsten bruges frøene i madlavningen, fx som spirer. Formalet anvendes frøene nogle steder i karryblandinger - frøeene lugter af karry. Planten bruges desuden som foder og til grøngødning.

Dyrkning
Bukkehorn så i foråret i en god varm havejord og med fri adgang for solen. Planten blomstrer kontinuerligt fra sommer til efterår. Bælgene høstes derfor med jævne mellemrum. Bukkehorn kan give en god grønmasse til gødning ved såning helt hen i midten af august.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Seernes have > Havens planter

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.