preload loader
 

Skrevet af: Lars Jacobsen

 

Fakta om Jordbær

Nogle jordbærsorter har større klaser end andre.

Jordbær, Fragaria x ananassa

Jordbærdyrkere kan ofte tale længe om den rette dyrkningsmetode og de bedste sorter. For havebrugere der ikke har erfaringer med jordbærdyrkningens kunst, kan det komme til at lyde overvældende kompliceret, og i værste fald afholde potentielle avlere fra at gå i gang. Artiklen her er tænkt som en opskrift på hvordan man kan, ikke hvordan man skal, dyrke jordbær.

De nye planter
Udløberne kan afsætte indtil flere planter medens de løber der-ud-af. Klip udløberen over efter den første aflægger, der vil være den største, den man vil bruge, så bliver der kun brugt energi på den .
Det kan være vanskeligt at holde jorden mellem jordbærrækkerne tilstrækkelig løs til at de nye planter kan begynde at slå rod. Man kan eventuelt, når man plukker bærrene, altid plukke fra den ene side af en række og holde jorden løs på den anden side.
Når aflæggerne har rodfæstet sig kan de skilles fra moderplanten, graves op og flyttes til et midlertidigt bed, hvor der er en god løs og luftig jord. Synes man at aflæggerne har for lidt rod i forhold til blade kan man fjerne noget af bladmassen for at vandoptaget kan følge med fordampningen. 

Det er godt i tide at dække under planterne med halm eller lignende.

Nye planter i potter
Man kan sætte potter med jord ud i rækkerne, som aflæggerne kan slå rod i. Hvis man graver potterne ned skal de ikke vandes helt så tit. Så snart aflæggeren er kommet i groning ved egne rødder, cuttes navlestrengen til moderplanten og jordbærplanten kan plantes ud på blivestedet.
De nye jordbærplanter er meget afhængige af en vedvarende god vandforsyning. 

Bedste plantetid
For at få et godt udbytte af jordbær det første år efter plantningen, er det altafgørende at man får lavet de nye planter i rette tid. Planterne skal plantes ud på blivestedet senest 1. august og det gælder om at de på dette tidspunkt har største mulig rodmasse.
Jorbærplanterne kan plantes på arealer der er blevet ledige efter fx tidlige kartofler, ærter eller løg.

Fordele ved etårig kultur
Ved at dyrke jordbær som etårig kultur er det nemmere at undgå problemer med flerårigt ukrudt i rækkerne. Risikoen for skadedyr- og sygdomsangreb vil være nedsat ved den korte kulturperiode (sædskifte med 5-6 år mellem jordbær på samme areal, bør dog stadigvæk overholdes). For eksempel vil angreb af hindbærsnudebillen mere eller mindre kunne undgås, og planterne vil ikke blive så tætte, hvad der nedsætter vækstbetingelserne for gråskimmel. Jordbærrene på etårige planter bliver generelt større end på flerårige.

Gødning og vanding
Jordbær foretrækker en god muldrig, gerne lettere sandet havejord, men klarer sig i øvrigt på de fleste jorde. Jo mere sandet jo oftere kan der opstå behov for vanding. Vanding kan specielt blive nødvendig hvis der er tørke i tiden op til og under bærmodningen. Jordbær bortfører ikke store mængder af næringsstoffer fra dyrkningsarealet. Hvor store gødningsmængder der skal tilføres forud for plantning afhænger af hvor god jorden i øvrigt er. Tilførsel af 4-5 spandfulde husdyrgødning eller kompost pr. 10 kvm. kommende jordbærareal, vil kunne give en positiv effekt og skader i hvert fald ikke. Ved for store mængder kvælstof kan jordbærplanterne danne for meget bladmasse, hvad der kan gå ud over bærhøsten.

Bestøvning
Jordbærplanterne giver et højere udbytte af flottere bær hvis der er rigeligt med bier til at hjælpe med bestøvningen. Der behøver ikke være flere forskellige jordbærsorter i nærheden af hinanden for at befrugtningen skal lykkes.

Halmdækning
Hvis jordbærrene for lov at ligge direkte på jorden vil de, foruden at blive tilsmudset med jord, også lettere blive angrebet af sygdomme og skadedyr. Derfor er det en almindelig god praksis at lægge fx halm, groft spagnum, tørre bambusblade eller hø, under planterne.

Sorter
Sorten er bestemt ikke uden betydning for smagen, men bliver til tider måske tillagt overdreven vægt. Sol, varme og tilpas med vand til planterne, er vigtigt for at de kan udvikle bær med god smag. Bærrenes modenhedsgrad ved plukningen er også af stor betydning for smagskvaliteten.
I de senere år er der kommet en større variation mellem jordbærsorterne når det gælder modningstidspunkt, så jordbærdyrkerne har fået større mulighed for at strække sæsonen.
Herunder er nævnt et lille udpluk af sorter man kan bruge i havedyrkningen:

Dybdal: En gammel sort der skulle være en af de mest velsmagende. Middeltidlig.
Zefyr: Store klart røde bær, frisk og god smag, tidlig, ret modtagelighed for meldug og gråskimmel.
Korona: Stor mørkerøde velsmagende bær, frugtbar, ikke specielt modtagelig for sygdomme. Middeltidlig.
Polka: Ligner mest den tidligere meget dyrkede Senga Sengana. Middelstore mørkerøde bær også velegnet til frysning, frugtbar. Ikke stor modtagelighed for meldug og gråskimmel.
Dania: store dybrøde mildt smagende bær. Kraftig vækst. Sen modning, stor frugtbarhed, meldugresistent.
Ostara: Remonterende (d.v.s. blomstrer og bærer frugt løbende til frosten sætter ind). Bærrene middelstore, lyserøde, frisk smag. Frugtbarhed lille. Modtagelig for meldug og gråskimmel stor.

Fugle
Flere forskellige fugle har smag for jordbær. De fleste steder er det nok solsorten man hyppigst træffer på besøg i jordbærbedet. Den mest effektive metode til at undgå fuglenes jordbærrov er at overdække jordbærbedet med en eller anden form for net. Desværre er meget af det lette nylonnet som er solgt til formålet, noget som fuglene risikerer at blive viklet ind i og kun vanskeligt kan befris fra.

Snegle
Snegle kan være et irriterende problem i jordbærbedet. Hvis man har pindsvin i haven kan de hjælpe med at begrænse antallet af snegle. Sneglefælder kan man fremstille ved at grave plasticbægre eller lignende ned i bedet så kanten af er i niveau med jordoverfladen, og fylde bægret halvt med fortyndet øl. Sneglene bliver tiltrukket af lugten af øl og drukner i væsken. Groft spagnum omkring jordbærplanterne er tilsyneladende et materiale som sneglene ikke har lyst til at kravle rundt i.

Skimmel
I fugtigt og varmt vejr angribes jordbærrene let af skimmelsvampe. Forskellige sorter kan være mere eller mindre modstandsdygtige mod skimmelangreb. Yngre luftige planter tørrer hurtigere ud efter dug og regn og giver derfor ikke så gode vækstbetingelser for skimmelsvampene. Når man plukker bærrene gælder det om at få fjernet flest muligt af de skimmelangrebne bær, da de ellers hurtigt får smittet nabobærrene.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Seernes have > Havens planter

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.