preload loader
 

Skrevet af: Lars Jacobsen

 

Fakta om Mispel

Også frugterne er med til at gøre mispeltræet dekorativt i den sidste halvdel af året.

Mispel blomstrer i begyndelsen af juni. Blomsterne lyser langt væk med deres kridhvide kronblade.

Mispel, Mespilus germanica, skal ikke forveksles med en beslægtet vedplante Bærmispel, Amelanchier , som ofte fejlagtigt bliver omtalt som mispel. Mispel har nogle karakteristiske skålformede frugter, hvor bægerbladene bliver siddende når frugten vokser til. 
 

Brug
Mispel er et dekorativt langsomvoksende prydtræ som nok fortjener større udbredelse i havebruget. Træet er bredkronet med tæt løv. Det bliver ikke mere end 3-5 meter højt. Ved opstamning kan man skabe et parasoltræ som man kan søge svalende skygge under i sommerheden.

Frugterne er ved plukketidspunktet i november stadig hårde og uspiselige. Frugterne har et stort indhold af pektin og kan bruges som fortykningsmiddel ved iblanding i syltetøj. Ved lagring sker der en omdannelse i frugten så den bliver anvendelig til frisk konsum og marmelade.
Træet har et hårdt rødligt ved som tidligere har været værdsat til forskelligt snedkerarbejde. 

Dyrkning
Mispel træer klarer sig som de fleste andre af vores frugttræer bedst på en beskyttet solåben plads. Mispel er selvbestøvende. Formeres ved podning på Hvidtjørn eller hvis man har tålmodighed via frø. 
  

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Seernes have > Havens planter

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.