preload loader
 

Skrevet af: Lars Jacobsen

 

Fakta om Mistelten

Et gammelt poppeltræ fyldt med mistelten, et sted på Lolland.

Misteltenen, Viscum album, har gennem århundrede fascineret menneskene. Misteltenen bliver nævnt i flere gamle europæiske sagn, blandt andet i sagnet om den nordiske gud Balder der bliver skudt og dræbt af en pil skåret af en misteltengren. Traditionen med at hænge en buket af mistelten op et sted i huset ved juletid, er i tiltagende. Helst anvendes grene af hunplanten med bær. Det er almindeligt accepteret at man har rettigheder til at kysse en person man træffer under en mistelten-buket. 

Planten
Mistelten, Viscum album, blomstrer i det tidlige forår med hanblomster og hunblomster på hver deres planter. Efter bestøvning udvikler hunplanterne bær i løbet af et års tid. Mistelten danner runde buske i værtsplantens trækrone, op til en meter i diameter.

Frøene
Der ligger et frø i hvert bær, omgivet af en klæbrig masse.
Det er sjældent at finde mistelten i naturen, men efterhånden findes den i en del haver. Måske kan man finde bær i gamle herregårdshaver eller hos venner og bekendte. Bærrene kan plukkes fra tidligt til sent forår. Der findes forhandlere, der sælger bær per postordre.
Hvis man ikke har tålmodighed til selv at forsøge sig med etablering af mistelten på træer i ens have, kan man i nogle planteskoler købe træer, hvor der allerede vokser mistelten på, typisk på paradisæbletræer.

Tredie år er misteltenen nået frem til dette stadie i udviklingen.

Dyrkning af mistelten
Mange forskellige arter af træer kan være vært for mistelten. Det gælder blandt andre: æble, pære, mispel, røn, birk og pil. Nogle gartnere mener at etableringen lykkes bedst, hvis man sætter frø på træer af samme art som moderplanten har vokset på.

Høst og så frøene så sent på foråret som muligt. Frø tåler ikke længere tids opbevaring i mørke. Frøene slår lettest rod på unge - helst etårige grene. Man trykker frøet ud af bærret mellem to fingre. Frøet kommer nærmest til at hænge i nogle lange, klæbrige tråde. Man lægger frøet på grenen og snor trådene rundt og rundt om gren og bær for at holde det på plads. placer evt. frøet i en grenkløft hvor det er lettere at få til at ligge fast. Jo flere frø, man sætter, desto større chance er der for, at nogle planter formår at etablere sig og at mindst en af dem er en hunplante. 
 

Frøene spirer
Bliver frøet siddende og lever, vil det det første år sende to kimstængler ud fra to af spidserne på den flade, trekantede kimplante. Kimstænglerne fastgør sig til træets bark ved hjælp af et par sugeskiver. Gennem stænglerne sender kimplanten sugeorganer, som forsøger at trænge gennem værtsplantens bark. Det er langt fra alle de bær, man sætter, der slår an. Regn kan for eksempel få frøene til at falde ned og nogle haveejere oplever, at mejser ødelægger frøene. Størst chance for, at de bliver siddende, er, hvis der kommer et par solrige dage, efter man har sat dem, så det limstof, der er om frøene, kan tørre.
Der går to til tre år, før de bær, der har slået an på træerne, udvikler de første løvblade, og et par år yderligere, før de begynder at blomstre.

Fugle
Forskellige småfugle skulle, efter nogle misteltendyrkeres mening, kunne finde på at tage de frø som man har anbragt til spiring i træerne, hvorfor de råder til at man sætter net omkring grenen hvor man har sået frøet. Fugle er ellers kendt for at stå for den naturlige spredning af misteltenplanten. Det fortælles at bærrene bliver afsæt på grenene når fugle prøver at gnubbe de klæbrige frø af næbbet, som de har fået på under forsøget på at æde bærrene. Sikkert er det at Misteldroslen kan sprede frøene ved at klatte på grenene efter de har spist bærrene.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Seernes have > Havens planter

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.