preload loader
 

Skrevet af: Lars Jacobsen

 

Fakta om Pæon

Pæoner, Paeonia, tiltrækker en stigende interesse blandt havefolk. Slægten er opdelt i ca. 40-60 arter (der er ikke nødvendigvis altid enighed om antallet af arter, botanikerne imellem). De fleste af de nyere pæon-sorter er hybrider - altså der er 2 til flere arter der har deltaget i forædlingsprocessen.

En blomst hos en sort af staudepæon.

En træpæon i fuldt flor

En sort af staudepæon før den folder blomsten helt ud.

Smuk blomst hos en sort af træpæon

I havebruget opdeler vi sædvanligvis slægten i Staudepæoner og Træpæoner.


I de senere år er der tillige kommet pæoner på markedet, som er resultatet af krydsninger mellem forældre fra hver sin af de nævnte grupper, kaldet intersectionale- eller Itoh-hybrider.

Staudepæonerne omfatter blandt andre Silkepæonerne Paeonia lactiflora , Trådpæonerne Paeonia tenuifolia , Bonderoserne Paeonia officinalis og en mængde hybrider.   De fleste sorter af træpæoner tilhører arten Paeonia suffructicosa også kaldet Almindelig Træpæon.

Træpæonerne burde i virkeligheden hedde busk-pæoner - da de fuldt udvoksede er små buske -under 2 meters højde - men andre forhold taler for at holde den benævnelse vi har vænnet os til.

Dyrkning
Pæoner skal have en god veldrænet havejord. Planterne tåler ikke sure jordbundsforhold. Voksepladsen skal ligge i sol det meste af dagen hvis planterne skal levere de eftertragtede blomster. Længere tørkeperioder vil også gå ud over blomstringen. Pæoner er ikke sarte men bliver dog af og til angrebet af en gråskimmelsvamp - formentlig typisk under ugunstige vækstbetingelser. 
 

 Formering
Formering af staudepæonerne sker lettest ved deling af og omplantning af de kødfulde jordstængler i efteråret. Frøformering kan være besværlig da pæon-frø har indbygget hvile. Frøene kan manipuleres til at spire tidligere og flere på en gang, end de naturligt ville gøre, men det er for entusiaster. Frøene kan høstes og sås friske eller tørres indendørs og udsås næste sommer. Der vil normalt gå mindst et år fra såning til spiring og i den periode skal jorden holdes fri for besværligt ukrudt og holdes fugtig. Hybridpæonerne giver sjældent spiredygtige frø.

Træpæoner formeres også ved træagtige og urteagtige stiklinger.  
En sort af staudepæon før den folder blomsten helt ud. 

Brug
I Kina og andre østasiatiske lande dyrkes sorter af træpæon stadig i stort omfang til medicinsk brug såvel som for deres skønhed. Pæoner kan fascinerer med deres blanke, ofte fint delte blade, deres røde forårsskud, de sjove bælgkapsler, duften hos nogle af sorternes blomster, men først og fremmest er det de meget store og ofte fyldte blomster slægten er kendt for. Blomsterne bruges ofte til afskæring fx som enkeltblomster svømmende i en skål med vand.
Pæonerne kan dyrkes i bede, men de egner sig ikke til almindelige staudebede sammen med andre stauder. Praksis med at omlægge staudebede med få års mellemrum, vil gå stærkt ud over pæonernes blomstring. 
  

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Seernes have > Havens planter

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.