preload loader
tidselkugle01
 

Skrevet af: Lars Jacobsen

 

Fakta om Tidselkugle

Tidselkugle, Echinops
Tidselkugle tilhører Kurveblomstfamilien - "kurven" er blot blevet rund. Tidselkugle kaldes i folkemunde måske lige så hyppigt for Kugletidsel.
Der findes rundt i verden over hundrede arter til slægten. Herhjemme er der nogle få arter i dyrkning.To arter almindelige i dyrkning, Blå Tidselkugle, Echinops bannaticus og Glat Tidselkugle, Echinops ritro .

Dagpåfugløje på tidselkugle

Sommerfugle og bier flokkes om tidselkuglens blomster.

Dyrkning
Tidselkugle er en letdyrkelig staude. Planten foretrækker en solrig plads og en god veldrænet havejord, men klarer sig også under mindre gunstige forhold.. Blå Tidselkugle kan blive over en meter høj. Hvis voksepladsen ikke ligger i nogenlunde læ, kan man sørge for en eller anden form for støtte, for at undgå at planterne vælter. Tidselkugle kan let formeres af frø eller ved deling i foråret.

Flot tager tidselkuglen sig ud i blomst og i flok

Brug
Tidselkugle kan stå i renbestand eller den kan stå i et blandet staudebed Anvendelsen afhænger også lidt af art og sort. Glat Tidselkugle ses ofte brugt som kantplante omkring bede med høje stauder. Glat Tidselkugle er lavere, mere kompakte og har større blomsterkugler end den Blå Tidselkugle. Tidselkuglens blomsterstande kan bruges i dekorationer, og plukkes senest ved begyndende blomstring. Blomsterne har stor tiltrækningskraft på sommerfugle,
bier og blomsterfluer.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Seernes have > Havens planter

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.