preload loader
Skæring af podekvist
 

Skrevet af: Lars Jacobsen

 

Hvad du bør vide om Podning/kopulation

Der findes hundredvis af gamle frugtsorter som har været dyrket engang, men som nu ikke længer formeres til salg i planteskolerne, langt de fleste er gledet ud fordi der har været andre der var mere dyrkningsegnede. Derfor kan man godt have grunde til at ville lave træer af sorter der ikke længere kan købes.

Det kan være at man har et nostalgisk forhold til en bestemt frugtsort fra barndommen, at man er samler, at man skal flytte og vil have en aflægger af den sort der står i haven man fraflytter.
Måden man formerer de almindelige frugtsorter er ved podning. Metoden går i sin enkelhed ud på at tage en gren eller knop fra den sort man ønsker at formere og forsøge at få den til at vokse sammen med, og siden danne kronen på, det lille træ man har valgt skal danne roden.

Man kan godt formere fx æbletræer ved at så æblekærner, men man vil ikke få et æble der ligner det man har høstet kærnen fra….på samme måde som to menneskers håbefulde fælles afkom ikke vil være identisk med nogen af forældrene. Hvis man vil have afkom der lig modersorten må man ty til vegetativ formering (modsat generativ formering ved hjælp af frø der er resultat af en befrugtning) i praksis vil det for de almindelige danske frugtsorter æble, pære blomme kirsebær, sige podning.

Podekniv og skitse af podning

Podekniv og skitse af podning ved kopulationsmetoden

Grundstammen
Tidligere i havebrugets historie podede man altid på en plante fremkommet af frø - en såkaldt frøstamme. I dag poder man æble og pæresorter og i stigende omfang blommer og kirsebær på planter som er fremkommet ved vegetativ formering (aflægning). Den plante man poder på og som på det færdige træ kommer til at udgøre roden og det nederste stykke af stammen, kaldes grundstammen.

Der findes specielt inden for æbler og pærer flere forskellige grundstammer, der har stor indflydelse på størrelse og vækstkraft hos det podede træ. De almindeligste grundstammer til æble er MM106, M26 og M9 med den sidstnævnte som den svageste og førstnævnte som den kraftigstvoksende. Fordelen ved at vælge grundstammer der er svagere en frøstammer er at man får mindre træer og tidligere bæring.

På en god havejord hvor man ønsker mange små æbletræer eller til espalier, er M9 eller velegnet, på en meget sandet jord skal man nok vælge MM106. De fleste træer fås på MM106 og M26, også fordi planteskoleejerne gerne vil have at de hurtigt får en salgbar størrelse. Pære podes på forskellige kloner af kvæde.

Forskellige podemetoder
Tidligere var podning nærmest en videnskab. Efter lang oplæring kunne man få titel af "ympemester". I gamle gartner lærebøger kan finde beskrivelsen af mange forskellige podemetoder: saddelpodning, spaltepodning, triangulering, fligpodning, barkpodning, toppodning, bropodning, kopulation m.v. I praksis anvendes i dag fortrinsvis to forskellige podemetoder: kopulation og okulation er beskrevet i en anden artikel. Haveejere kan også have glade af barkpodningsmetoder, som benyttes hvis man har et yngre sundt træ i haven hvor man er utilfreds med sorten, ved at pode den nye sort på det etablerede træ, kan man opnå bæring et par år tidligere end hvis man planter et helt nyt træ. Ompodning af frugttræer vil også blive beskrevet andet steds.

Forberedelse og materialer
Lige som ved kagebagning har man alle ingredienserne liggende klar når man går i gang med at pode: podekviste, grundstammer, podekniv, bindemateriale og podevoks.

Kopulation, i forbindelse med podning af frugttræer, foretages i marts-april. Grenene fra de træer man ønsker at formere, d.v.s. podekvistene er skåret i januar-februar i frostfrie perioder og opbevaret køligt, frostfrit og fugtigt indtil brug. Lidt frost under opbevaringen vil sjældent skade kvistene. Podekviste skæres af så kraftige grene som muligt fra sidste års tilvækst.

Grundstammerne, bindemateriale og podevoks kan man måske skaffe gennem den lokale planteskole. Med tiden må det også blive muligt at finde frem til de nødvendig materialer gennem de utallige havehjemmesider med salgsafdelinger. Det er lettest at håndpode, det vil sige at grundstammen ikke er plantet ude i jorden eller i en potte, blot må man være forsigtig med at rødderne ikke ligger og tørrer.

Podekniv
En rigtig podekniv er absolut bedst at bruge. Nogen har med held brugt en almindelig god lommekniv. I begge tilfælde er det absolut nødvendigt at kniven er skarpsleben. På en podekniv er æggen lige og bladet slibes kun på den ene side. Der findes podeknive både til højre og venstrehåndede.

Bindemateriale
Når man har skåret henholdsvis grundstammen og podekvisten så de kan forenes ved snitfladerne, skal de bindes godt sammen. Tidligere brugte man bast til at binde med, i dag bruger man mest elastikker som mørner efter et par måneder i vejr og vind. Uanset hvad man bruger skal man checke at der ikke sidder snærende bånd tilbage efter et par måneder.

Podevoks
Podevoks findes i både varmtflydende og såkaldt koldflydende udgaver. De varmtflydende udgaver holdes lige akkurat flydende fx i en gryde med fyrfadslys under. Voksen påføres med en pensel så hele det ved kopulationen forenede og sammenbundne område er dækket. Ofte giver man også endefladen af podekvisten en lille klat voks. Har man mod på selv at lave podevoks, så er her et par gamle opskrifter:

Koldtflydende podevoks:
1 kg harpiks og 25 gram linolie smeltes og sammenrøres og irøres 150 gram denatureret sprit (pas på brandfare). Opbevares under låg.

Varmtflydende podevoks:
1,5 kg harpiks opvarmes og tilsættes 250 g tælle og 100 g paraffin.

Kunsten at pode
Man bruger først en masse grene på at øve sig i at lave nogle lange glatte snitflader. Dernæst tager man grundstammen og forsøger at lave et godt snit 30 til 40 cm fra roden hvis stammen er lang nok, hvis man ikke er tilfreds med de første snit kan man i princippet lave snit helt ned til roden. De pæneste snit laves på lige stammestykker.

Snittet udføres ved at man lægger knivskaftet i hånden således at knivsæggen kommer til at ligge mod tommelfingeren (se øverste foto). Det vil være en god ide for begyndere, at beskytte tommelfingeren med et kraftigt stykke plaster. Den uslebne side af knivsbladet, skal vende ind mod den snitflade som skal bruges ved podningen. Den ende af podekvist/grundstamme som skal skæres bort, afkortes med en grensaks til nogle få cm. over hvor man vil foretage snittet, ellers bliver det for uhandigt at arbejde med.

Når man har lavet et pænt snit på grundstammen, laver man et snit på podekvisten et sted hvor den har en grentykkelse svarende til der hvor snittet er foretaget på grundstammen. Kunsten er at få de to snitflader til at passe så godt sammen som muligt med en så stor flade som muligt. Sammenvoksningen sker lige mellem veddet og den yderste bark. Hvis snitfladerne ikke er lige store skal fladerne mødes i hvert fald langs den ene side, så vil der hvis alt går vel ske en sammenvoksning her.

Snitfladerne forenes, bindes sammen, dækkes med voks og det podede frugttræ plantes i nogle store potter, voila – om 2 år har man et træ man kan give i gave til en haveejer eller om 4-5 år har man et frugtbærende træ i haven.

Podekvisten på det færdigpodede træ skal højst have tre knopper, man klipper lige over den øverste knop. Der skal kun bruges en knop til opbygningen af træet, men det kan være meget godt med et par knopper ekstra, der skal blot ikke udvikles så stor bladmasse kort efter podningen at roden ikke kan følge med i at hente vand op til fordampningen.

 

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Seernes have > Haveråd

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.