preload loader
 

Skrevet af: Lars Jacobsen

 

Hvad er en Oldenborre

Gammel slidt Sankt Hans Oldenborre.

Der findes et par arter af Oldenborre: Melolontha vulgaris og den Sortrandede: Melolontha hippocastani. Den Sortrandede holder til på sandede jorde. Der er et par nært beslægtede arter der også kan optræde som skadedyr: Sct. Hans-Oldenborre og Gåsebille. Larverne af de sidstnævnte lever i haverne mest af græsrødder. I det følgende beskrives den Almindelige Oldenborre.
Alm. Oldenborre var frem til begyndelsen af det 20'ende århundrede et alvorligt skadedyr i jordbruget. Især var det larvernes gnav på forskellige rodfrugter der var til skade, men også de voksnes afløvning af frugt- og skovtræer.

Gammel illustration af oldenborrens livscyklus.

Biologi
Oldenborre er en bille, med en 4-årig livscyklus. Insektet optræder som voksen særligt talrigt hver 4.år. De voksne individer kommer frem af jorden i maj-juni på lune sommeraftner. Billerne æder blade af forskellige løvtræer, parrer sig og hunnerne graver sig ned og lægger æg i jorden.
I løbet af juli dør de voksne biller. I fire år lever billens afkom i jorden, det meste af det fjerde år som puppe og voksen bille.

Bekæmpelse
En bekæmpelses-metode er indsamling af biller og larver. I 1800-tallet og begyndelsen af 1900- tallet betalte staten et beløb pr. indsamlet larve. Det skulle være muligt at bekæmpe larverne med parasitiske nematoder, men der er sikkert ikke mange almindelige havebrugere der finder det værd at ofre mange penge på dette. Større fugle som råger, høns, stære med flere, spiser glædeligt både af larverne og de voksne biller.
 

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Seernes have > Haveråd

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.