preload loader
Behandling af MDF-plader
 

Sådan behandler du dine MDF-plader

MDF-plader er velegnede til møbel- og inventaropgaver.

MDF står for Medium Density Fiberboard. Pladen består af meget fine træfibre der er presset hårdt sammen med lim.

Pladen kan ikke stå ubehandlet da den er modtagelig for vand. En MDF-plade bør derfor lakeres eller males.

MDF-plader fås i natur eller som gennemfarvede sorte. En naturfarvet MDF-plade kan man vælge at beklæde med linoleum eller male, mens den gennemfarvede sorte plade er flot med klar lak.

Inden MDF-pladen lakeres skal den være helt støvfri, hvorfor den støvsuges og tørres over med en tør klud. Man kan bruge enten pensel eller rulle til lakarbejdet.

MDF fås i forskellige tykkelser og størrelser og kan købes i de fleste byggemarkeder. Da pladerne er store og tunge tilbyder de fleste byggemarkeder at skære pladen ud i de ønskede mål.

 

Send eller anbefal link

 

Tips fra DR bliver ikke opdateret

De tips du finder på denne side er en samling af tips fra DRs programmer gennem tiden. Siderne bliver ikke opdateret.

 
 

Alle tips (A-Å)

Bonderøven
 
 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Tips fra DR > Tips og råd > Supernabo

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.