Barracuda
Netcheck
Film
Spil
Bøger
Tegneserier
Svarsløjfen
Indsend Pixels

TOLKIENS EVENTYRLIGE UNIVERS: RINGENES HERRE
Der er masser af udspekulerede hentydninger i Tolkiens bøger - han var jo også sprogprofessor. Denne bog giver et indtryk af Tolkiens kilder og inspiration. Hovedpersonernes væsner og navne er der forsket i, f.eks. sammenlignes forsidens Gandalf med Odin, mens Frodo sættes i forbindelse med den danske Kong Frode... Forskellige mytologier og også Shakespeare er med - og der er opslagsord som f.eks. tårne og elvere.

Desuden er der lister over gode Tolkien-hjemmesider og bøger, der går mere i dybden end denne. - Forfatteren har skrevet en tilsvarende bog om Harry Potter-universet.

Forfatter: David Colbert
Forlag: Sesam.


16.12.2002

NARNIA FORTÆLLINGERNE
7 bøger af C.S. Lewis er samlet i denne store, flotte bog. De handler om forskellige grupper børn, der tager til det fantastiske land Narnia. Mest kendt er Troldmandens nevø - og Løven, heksen og garderobeskabet.

De udkom i England i 1950'erne, men de er stadig noget af det bedste at have til søndage og ferier med dårligt vejr. De oprindelige illustrationer er blevet farvelagt, og teksten er ikke nuttet som nogle af de tegnede figurer. Det er så gode bøger, at mange forfattere - selv J.K. Rowling - siger, de har inspireret dem. Hogwarts ligner slottet i Narnia udefra og flere fantastiske dyr fra bogen ser ud til at have flygtet til de nyere Harry Potter-bøgerne.

Narnia fortællingerne kan læses af lidt
yngre læsere end Harry Potter-bøgerne.

Forfatter: C.S. Lewis
Illustrator: Pauline Baynes
Forlag: Borgen.

Bogarkiver
[2006]
[2005]
[2004]
[2003]
[2002]
[2001]
[før 2001]

 
-= NYHEDER
=-
 
FILM
PIRATES OF THE CARIBBEAN 2
DØD MANS KISTE
FILM I SOMMERVARMEN
 
BØGER
SØSTRENE GRIMM
GRIMMERE END GRIMM
MAGIK
 
SPIL
TOMB RAIDER LEGEND
APE ESCAPE 3
FIFA STREET 2