 |
 |
 |
 |

|
 |
| Troldspejlet har modtaget en hel del hjemmelavede film og billeder, og har snart nok til at begynde en ny serie af den meget populære PIXELS. Men vi kan godt bruge meget mere, så hvis du har været kreativ på computeren, så læg resultatet ud på video, DVD eller en CD og send det til: |
|
Troldspejlet
DR B&U
TV-BYEN
2680 Søborg |
|
| |
|
|
P.gr.af rettigheder på musk m.v. kan vi ikke lægge PIXELS-indslag på nettet, men ofte kan man følge et link ind til en anden side og finde dem der.
Her er et lille udpluk af hvad der er vist i Pixels: |
 |
Simon Larsen, Fåborg
Simon Larsen har modelleret en flot animation om et fyrtårn
på en lille ø i 3D studio Max, og han har
brugt Photoshop til at lave teksturerne. Det er meget
flot og stemningsfuldt – især vandoverfladen
er imponerende. Det giver en meget realistisk effekt,
når fyrtårnets lyskegle rammer bjergsiden.
Hele molevitten er klippet sammen i Adobe Premiere –
tilsat lydeffekter fra Audacity. |
 |
Claus Top
Chr., Århus
Claus Top er idémand til denne barske animation
om mågen Mågens trang til nye biler og venner.
Han har bl.a. brugt Adobe Photoshop, Premiere og AfterEffects
samt lydprogrammet SoundForge.
|
 |
Spinvizion, København
/ Flemming Brink Jensen
Det er tydeligt at se, at professionelle kræfter
står bag den rå julemiddags-film, der udvikler
sig til en duel på liv og død. Både
baggrunden og animationen er utrolig flot. Især
er ansigtsudtrykkene er meget overbevisende, men det er
faktisk også et professionelt reklamebureau, der
står bag.
Modelleringen af figurerne er fortaget i 3D Studio Max
6.0, og filmen er sat sammen i Adobe Premiere.
Lydsiden er produceret af et professionelt lydstudie,
så det er ikke helt retfærdigt at sammenligne
denne film med de animationer, man laver på sin
computer der-hjemme.
Links:
www.spinvizion.com
www.komo.dk
|
 |
Michael Hald, Virum
Michael Hald har lavet en lille actionfilm i Macromedia
Flash. Selv om den hedder No Guns, handler filmen faktisk
temmelig meget om pistoler, revolvere og andre våben.
Desværre er lyden lidt problematisk.
Michael Hald har også sin egen hjemmeside, som han
har lavet med Frontpage fra Microsoft. Der er skærmbilleder
fra et nyt computerspil han er ved at lave.
Link: www.haldpower.dk |
 |
Gao Hanyu, Kolding
Det er Gao Hanyu fra Kolding, der står bag denne
fine udgave af det klassiske eventyr, Den lille pige med
svovlstikkerne, som H.C. Andersen har skrevet.
Det er et smukt eksempel på, at computeranimation
kan laves i alle stilarter - også dem, der ser meget
håndanimeret ud.
Animationen er lavet i Macromedia Flash og i 3D Max, mens
farvelægningen er foretaget i Adobe Photoshop og
Painter.
Link: www.adobe.com
Link: www.macromedia.com
Link: www.corel.com |
 |
|
|
 |
 |
 |
 |
|
 |
|