 |
 |
 |
MANGASKOLEN
Tegner Jan Kjær giver tips
Jan Kjær har f.eks. lavet de tegneserier, der
ligger i Legos Star Wars- og Racers-æsker. Han har også
boet i USA i nogle år og tegnet storyboards og Marvel
trading cards.
Jan Kjær tegnede serien ”Alfa, Sepp og Stick”
i bladet
”Kurt Dunder & Ko”.
|
 |
19.1.2004
26.1.2004
2.2.2004
|
 |
SKITSER
Blyant til skitser
Jan bruger en stiftblyant, når han tegner skitsen.
Den har en tykkelse på 0,5 mm, og hårdhedsgraden
hedder H. Andre bruger gammeldags træblyanter. Det kommer
an på, hvad man bedst kan lide.
Papir til skitser
Når man skal tegne skitser, er det næsten lige meget
hvilket papir, man bruger. Helt almindeligt kopipapir er fint.
- HELTE OG HELTINDER - cirkler gør
det let |
 |
1.
Før man tegner en figur, er
det en god ide at tegne nogle cirkler. Hver cirkel skal være
lige så stor som figurens hoved. Når man har gjort
det, kan man lettere se, hvor stort hovedet skal være
i forhold til kroppen.
2.
Her har Jan lavet tre cirkler for at tegne figuren
Montitto, som er tre hoveder høj.
Et rigtigt menneske består faktisk af otte cirkler, men
tegneseriefigurer består tit af færre.
3.
Nu er Montitto næsten færdig. Han har et stort hoved
og en lille krop, fordi han kun består af tre cirkler.
Der er nogle ting, man skal huske, når man tegner en mangahelt:
- Det er vigtigt, at helten har nogle specielle kendetegn. Montitto
har sin store hårlok, så man altid er sikker på,
at det er ham. |
 |
- Helten skal have både styrker og svagheder. Han skal
kunne tæske fjenderne, men det skal ikke være for
let. Montitto har sin lasso og sin kastestjerne. Men den ene
virker ikke i mørke, og den anden virker ikke i regnvejr.
- Når man tegner en figur, er det vigtigt at fylde
nogle af felterne ud med sort. Ellers bliver han simpelthen
for kedelig at se på.
Klip fra Troldspejlet 19.1.2004:
Klik her for at se Jan give gode
råd om at tegne våben.
Programmet RealPlayer skal være installeret for at se
klippet. Det
downloades gratis her. |
 |
HELTINDER
Når man tegner piger, er der et par andre ting, man
skal tænke på:
- Øjnene er som regel store. og så er øjenbrynene
altid tyndere på piger end på drenge.
- Figuren bliver bedre, hvis man tænker over, hvilken
type hun er. Sittama er en rigtig læsehest, og hun slæber
altid rundt på sine bøger.
- Drenge er ofte kantede i stregen. Men når man tegner
piger, er det vigtigt at lave formerne runde og bløde.
Jan har brugt 5 cirkler til at tegne Sittama.
Hvis man laver en figur, der består af flere cirkler,
bliver hovedet mindre i forhold til kroppen. |
 |
RENTEGNING
Rentegningspapir
Rentegningspapir skal være glat og beregnet til tusch.
Hvis papiret er for råt, hopper pennen nemlig. Jan bruger
papir af mærket Winsor & Newton, når han rentegner.
Blæk til rentegning
Når der skal rentegnes, bruger Jan Winsor & Newton
Ink. Det er en meget tyk, sort tusch, som ikke mister farven,
når man visker blyantstregerne væk. Der er mange
andre mærker, man kan bruge, f.eks Pelikan, der er en
lidt tyndere tusch. |
 |
- EN HEL SERIESIDE
Effekter
Så handler det om at bruge sine figurer i en serie.
Men før man går i gang med at tegne, er det
en god ide at øve sig på at tegne effekter.
En manga bliver kedelig uden flotte lydord og skæve,
vilde fartstreger. Og så er det også en god ide
at lave en skitse først.
|
 |
Lydord
Selve lydordene er sjove at lave, og man kan bruge lang
tid på at gøre dem forskellige, så de passer
præcist til situationen.
|
 |
|
 |
| |
 |
 |
|
 |
|