Se tv beta

Dr.dk/tv har fået nyt design

Vi arbejder på at gøre dr.dk mere enkel. I den forbindelse har vi designet et nyt Tv område på dr.dk, hvor du nu nemt kan finde alt vores Tv indhold. Læs mere her

x

Se de nye programmer

Se alle programmer

Misfits (6)

, 43 MIN.

Fem uregerlige teenagere Kelly, Nathan, Curtis, Alisha og Simon er blevet sat til at udføre samfundstjeneste som straf for nogle småforbrydelser, de har begået. Men under et voldsomt tordenvejr bliver de unge ramt af lynet, og noget højst besynderligt sker; de fem bliver forvandlet til superhelte med overnaturlige kræfter, og langsomt går det op for dem, at skæbnen har sat dem på en helt særlig mission.

Den arabiske rejse

, 1 T. 29 MIN.

Den danske Niebuhr entusiast Henrik Bilidt tager til Egypten og følger de dramatiske spor efter eventyreren Carsten Niebuhr og rejser gennem et land, der nu står midt i en stor revolution. Niebuhr fik i år 1761en række spørgsmål af den danske konge, han skulle have besvaret i Arabien. På samme måde har Henrik Bilidt spørgsmål med fra folketingets politikere til nutidens egyptere, som han stiller på sin vej gennem det mægtige land med den store historie. Bilidt rejser fra Alexandria, over Cairo mod Sinai ørkenen og drømmer om at komme ind i St. Katharina klostres allerhelligste. Stedet hvor de gamle bibelske skrifter ligger gemt. Samtidigt følger vi forberedelserne til fejringen af Niebuhr på Det Kongelige Bibliotek i Danmark. Danmark kæmper stadig med den store slagskygge fra Muhammed tegningerne, der har mudret de relationer til den arabiske verden, som Niebuhr lagde grundstenen til. Det skal der laves om på, og man håber, at den mere end 250-årige gamle fantastiske historie om Niebuhr kan få solen til at skinne lidt på Danmark igen. Vi kommer bag forberedelserne til en stor udstilling om Den Arabiske Rejse og går med forskerne på opdagelse i hemmelige magasiner efter landkort, dagbøger og tørrede fisk, mens historien om den dramatiske ekspedition rulles op.

Fra Muld til Guld - Camillas krydderurter (2:8)

, 28 MIN.

Camilla Plum inviterer seerne med på en forunderlig rejse ind i sit rige af de mest intense smage og spændende dufte. I en ny programserie på DR2 vil hun i løbet af foråret og først på sommeren vise, hvordan hun sår, planter og høster de mest forskelligartede krydderurter; fransk estragon og marokkansk mynte, limebasilikum og appelsintimian, hvidløg og chilier. Og meget, meget mere. I aftenens program viser Camilla Plum, hvordan hun beskytter krydderurterne mod vinterens kulde og især fugt, og samtidig formår at høste friske urter allerede i det tidligere forår. Tilrettelæggelse: Per Dohm.

Emils damer - Kia Liv fra 'Slemme slemme piger'

, 29 MIN.

Hvordan er det at være kæreste med en kendt? Det skal DR MAMA-vært Emil Thorup igen afprøve, når han denne gang er kærester i 24 timer med Kia Liv Fischer, der fik sit gennembrud i tv-programmet 'Slemme slemme piger'. Emil forsøger at vise sig fra sin mest maskuline side, når han inviterer Kia på en date, der indeholder 22-kaliber håndvåben og hotdogs med det hele. Men Emil tager også med Kia til hendes barndomshjem i Jylland, hvor hun arbejder sammen med sin mor i deres fælles hudpleje-virksomhed. Se hvordan det går, når Emil skal lave sin helt egen creme, møde de nye svigerforældre og forsøge at imponere Kia ved at tænde bål i haven. Og er han i sidste ende mand nok til en pige som Kia? Det kan du finde ud af i aftenens udgave af 'Emils damer'.

DR2 Global: Alletiders Aserbajdsjan

, 54 MIN.

Aserbajdsjan er en fortælling om et land med to sider. Den ene sider forestiller en strålende og velfungerende demokratisk republik, som regeringen stolt viser frem for besøgende journalister og notabiliteter. Den anden og mørkere side viser et undertrykkende og korrupt land uden respekt for ytrings- og forsamlingsfrihed. Et land hvor blogere bliver anholdt på falske anklager, fredelige demonstranter slået voldsomt ned, og journalister truet på livet, nogle endda dræbt

Fristad i frigear (6:6)

, 29 MIN.

2011 blev året hvor landsbyen Christiania blev voksen og meldte sig ind i samfundet. Hårdt presset af staten skal "Nitterne" med blod, sved og tårer og lange udmattende møder enes om at købe deres elskede Fristad fri for privatisering og forstadsfliser. De drømmer om ro og stabilitet i egne boliger. Ligesom alle andre førstegangskøbere er der mange bekymringer, men beliggenheden er ideel. Og det koster penge. Mange penge. Instruktør: Sami Saif

Gik du glip af

Se seneste uges tv