Det berømte tempelkompleks Angkor Wat i Cambodia er fra det 12. århundrede og et af verdens vidundere, men de færreste er klar over, at kun en forsvindende del af det, der i datiden var den største præindustrielle by i verden, er synlig. Resten er for længst opslugt af junglen. Byen var hjertet i Khmer-imperiet, og byens kolossale størrelse og dens indbyggertal på mere end en million, var muliggjort af et netværk af kanaler og enorme vandreservoirer, der fungerede både som drikkevandsforsyning og transportveje. Takket være satellitfotos har nutidige arkæologer et billede af byens vældige omfang - og en forståelse af, hvorfor denne mægtige civilisation måtte kollapse.
DR K, onsdag d. 20. februar
Kl. 20:00 - 21:00
Det var en gammel mønt, der i 1870'erne førte den italienske læge Isodoro Falchi til opdagelsen af den etruskiske føderations sidste by, Vetulonia. Føderationen var en løs sammenslutning af små bjergbyer i Toscana, hvor etruskerne boede i tusind år, indtil de forsvandt omkring 500 år f.kr. Fordi etruskerne dekorerede deres gravmæler som nøjagtige kopier af deres egne hjem, ved vi ganske meget om, hvordan de levede. Efterladte statuer og andre kunstgenstande viser, at de brugte jernredskaber, byggede byer med stentempler og boede i smukke huse. Etruskerne var et sensuelt folk, der levede i behagelig luksus med lighed mellem kønnene og en sund interesse i sex. Arkæologerne har længe ment, at romerne nærmest prøvede at slette etruskerne af historien, men de seneste udgravninger tyder på, at romerne og etruskerne i en lang periode levede harmonisk side ved side.