De var alt for små til at opleve krigens grusomheder, alt for unge til de lidelser og de ting krigen tvang dem til at udføre. For børnene under Anden Verdenskrig var det ofte særligt svært at rumme angsten og frygten. De måtte sige farvel til deres fædre, der drog afsted til fronten - uden at vide, hvad der ventede. Andre måtte flygte fra voldsomme bombeangreb mod deres by. Nogle så aldrig deres forældre igen. Og i Tyskland blev børnene hjernevasket: de skulle være glade, vifte med flag til utallige parader og sige "Heil". Og til sidst blev de tvunget til at kæmpe i gaderne for en tabt sag.
DR K, mandag d. 18. februar
Kl. 20:50 - 21:40
Nogle af de, der oplevede de største traumer under Anden Verdenskrig var børnene. I London var bombardementerne under blitzen meget intense, og børnene måtte ustandselig gå i beskyttelsesrum, hvis der ellers var nogle. Det samme gjaldt senere Berlin og alle andre større byer i Tyskland, der blev bombet dag og nat af de allierede. Børnene, der kæmpede med de sovjetiske partisaner, lærte hurtigt at dræbe eller blive dræbt. I Polen blev børn dræbt eller deporteret til koncentrationslejre. Og især i 1944 blev mange børn transporteret fra Theresienstadt til Auschwitz - de fleste til den sikre død.