Dokumentar fra BBC fra 2004. (Dangerous Passion) Hvorfor er kærlighed og vrede uløseligt forbundet? Pauline og Dean har aflyst deres bryllup på grund af hans utroskab. Nu kæmper de for at holde sammen trods hendes raseri. Steph og Mike er et ungt smukt par, men hendes ukontrollerbare vrede truer ægteskabet. Tanyas raseri over mandens affærer fik hende til at planlægge en omhyggelig og velovervejet hævn, mens Teresa fandt en skjult styrke til at tage en dramatisk hævn over sin utro mand
Se programVi kan overvældes af spontan latter eller blive ramt af en stor vrede, som kan være svær at styre. De fleste af os kender det kun alt for godt; følelser, der pludselig løber af sted med os og for nogen kan ende med at få fatale konsekvenser. DR2 tema dykker helt ned i menneskets psyke. Spørgsmålet er hvorfor vi har den slags følelser, der i den grad kan tage fuldstændig overhånd? Mia og Stefan er forældre til et lille barn, men deres parforhold er ødelagt af, at Mia er fyldt af så meget jalousi, at det overskygger hendes normale dømmekraft. Spørgsmålet er om Mia kan lære at styre sine følelser inden det er for sent? Og hvad med de kriminelle, der gang på gang ryger bag tremmer, fordi de ikke kan kontrollere deres vrede. Hvordan får vreden lov at fylde så meget og kan de overhovedet få ro i sindet, så de kan få en normal hverdag udenfor fængslet? Og hvordan kan nogle mennesker drives så langt ud, at de slår et andet menneske ihjel? I 2009 fik en lang række begivenheder en mor til at slå sin datter og sig selv ihjel. Nu står familien frem og fortæller, hvad der skete. Sammen med chefpsykolog Jørn Beckman, der har talt med mere end 100 danske mordere , vil de forsøge at give os forståelse af, hvad der kan udløse en tilsyneladende så uforståelig handling. Se med når DR2 Tema stiller skarpt på vores følelser, som på en gang er med til at sikre vores overlevelse, men også kan blive farlige, hvis de kommer ud af kontrol. Spørgsmålet er, hvordan man undgå at havne "I følelsernes vold".
Se programEn film om cykling, når det bliver ekstremt. For hvordan klarer man at cykle dag og nat godt 5000 km tværs over USA, gennem 14 stater, over 4 tidszoner, i 46°C igennem ørken og over bjerge og med søvnmangel som medpassager? Den engelske familiefar Jim Rees har et indbygget konkurrencegen og må gøre forsøget i det, der kaldes verdens hårdeste cykelløb og selvfølgelig også samtidig forsøge at slå den engelske rekord. Vi er med på de amerikanske landeveje både når det går op og ned.
Se program