DR2, I morgen d. 21. maj
Kl. 15:35 - 16:00
Hvorfor hidser folk sig op over, at den radikale folketingspolitiker Zenia Stampe søger en ulønnet medarbejder på Facebook? Det er velkendt, at en del unge - især akademikere - arbejder gratis i reklamefirmaer, i filmselskaber og i medievirksomheder - i håb om at gøre sig fortjent til et job eller for at samle gode navne til CV-et. Er der tale om grov udnyttelse og dårlig moral? Eller helt almindelig praksis i mange brancher? Debattører: Zenia Stampe (R) og Uffe Gardel, journalist og fællestillidsmand på Berlingske. Vært: Gitte Hansen
Se programHvor meget skal man kunne kigge magthaverne i kortene? Det er det centrale spørgsmål i debatten om offentlighedsloven. Den nye lov, som er ved at blive behandlet i Folketinget, er en stramning, som giver politikerne mulighed for at dreje fakta som de vil, mener kritikerne. De samlede sig i tusindvis på Christiansborg Slotsplads til protestdemonstration igår. Regeringen står sammen med Venstre og De Konservative i den her sag. De mener, at loven er en nødvendig modernisering, der sikrer beslutningstagerne det frirum, der skal til for at få arbejdsro. Gæster: Jan E. Jørgensen, jurist og medl. af Retsudvalget for Venstre og Jesper Tynell, journalist på Orientering på P1. Vært: Mette Frisk
Se programP1 Debat sætter hver dag fokus på et aktuelt emne og lader to skarpe debattører krydse klinger om det.
Se program