Jan Helmer fra Svendborg Auktionerne får sig noget af en overraskelse, da han skal hente nogle gamle telefoner, der skal på auktion. Han kan knap nok komme ind ad døren for telefoner. I Aabenraa går de i gang med at restaurere en lysekrone, og selvom det tager tre dage, er det alle pengene værd.
Søren Falk skal besøge et lokalt teater på Nørrebro, som har spurgt ham om hjælp til en modernisering af deres cafe. Teateret har afsat 10.000 kr. til projektet, så der er stærkt behov for Sørens skæve ideer. Peter Ry og Ditte Grønlund er taget til Skanderborg for at tømme et hus for mulige skatte til deres butik, men de har ingen anelse om, hvad der venter dem. Mads Holst er taget på auktion for at kigge på ting til sin butik. Han håber især på at få fingrene i en fin gammel Storm P-tegning og en sjælden PH-lampe.
Se programJesper Bo skal på jagt efter nye malerier til sin antikbutik på Frederiksberg, og han ved lige præcis, hvad han skal kigge efter. Og så har en kunde i butikken en speciel gaveidé til sin datter på 11 år. I Struer har den nye skattejæger Eva Hedegaard travlt med at pakke nye varer ud. Hun har hele to butikker, hun skal holde styr på, og problemet er, at begge steder allerede er propfyldte. Hos Jan Helmer er der indlevering af ting til den kommende auktion. Jan håber inderligt, at der kommer masser af møbler, men tingene går ikke helt som forventet.
Se programMads og Jens fra Lykkegård i Tversted er taget på indkøbstur hos kammeraten Finn i Frederikshavn. Men det er ikke altid, Mads og Jens er enige i, hvad der skal købes ind. Mads køber med hjertet, mens Jens prøver at holde styr på finanserne. Den nye skattejæger Mads Holst holder åbent i sin 10.000 m2 store antikbutik på Amager. Butikken er spækket med fornemme antikviteter, og Mads håber at kunne omsætte for 100.000 kr. i løbet af dagen. Og det kræver nogle gode handler. Margit og Jesper er taget til Århus for at besøge et ældre ægtepar, der gerne vil sælge noget af deres Flora Danica porcelæn. Men hjemmet er så spækket med ting, at Margit og Jesper ikke ved, hvor de skal starte. Og det er ikke et godt tegn for handlen, at der er skår i noget af porcelænet.
Se program