Emil fra LogIn
Hvad stiller man op, hvis kæresten foreslår, at man gerne må have sex med andre?
Hvad skal man gøre, hvis man er begyndt at få følelser for en af det samme køn?
Hvem snakker man med, hvis man er begyndt at stikke en finger i halsen, efter man har spist?
Og hvad hvis man bare er ked af det uden en egentlig grund?
Hver tirsdag og torsdag aften sidder Emil Nørlund klar bag mikrofonen i programmet ‘Log In’ på P3. Med sig har han hver gang en kendt ung person fra underholdningsverdenen, fx Xander, Julie Maria og Huxi Bach, og en rådgiver fra en landsdækkende organisation. Fra kl. 19-20 svarer de på spørgsmål fra lytterne i TVÆRS-timen, og du kan skrive ind til ‘Log In’ på tvaers@dr.dk
Du kan spørge om alt, hvad du går og rumsterer med i din verden, og i ‘Log In’ bliver du og dit problem altid taget seriøst.
Tværs samarbejder med ‘Log In’, og på tvaers.dr.dk kan du læse om de emner, som ‘Log In’ tager op.