Tværs

du er ikke alene

Hvad gør jeg?

Jette 018 Jette Wilhelmsen, socialrådgiver hos Børns Vilkår, giver sine gode råd fra sig.
  1. Bisidder:

    • Jette Wilhelmsen var bisidder for Sofie, da hun holdt møder med sin far og kommunen.
    • En børnebisidder hos Børns Vilkår er et gratis tilbud til dig, som er barn eller ung, og som har brug for en voksen, der kan støtte , når du skal til møder i kommunen.
    • Man kan også henvende sig anonymt og gratis til BørneTelefonen og Børnechatten for at få rådgivning og hjælp.

Hvad gør jeg, hvis jeg oplever vold i hjemmet - eller har mistanke om, at andre er udsat for det? Jette Wilhelmsen er socialrådgiver hos Børns Vilkår. Hun rådgiver til dagligt børn og unge, for eksempel når de oplever vold i hjemmet. Her giver hun Tværs, sine råd om vold i familien:

Hvad skal jeg gøre, hvis min mor/far er voldelig?
Først og fremmest er det vigtigt at søge hjælp. Find én, som du kan tale med om det. Hvis den, du taler med, ikke hjælper dig ordentligt, må du ikke give op. Det, du oplever, er ikke i orden, og det er okay at tale om det. Det kan både være en voksen eller en god ven, du taler med.

Det er vigtigt, at finde ud af, hvad du er klar til:
Du kan søge anonym rådgivning, hvor du ikke behøver fortælle, hvem du er, eller hvor du kommer fra. Du kan også henvende dig anonymt til kommunen. Hvis du er klar til at opgive din anonymitet, kan du bede om at snakke med en socialrådgiver i din kommune. Det er vigtigt, fordi dine forældre skal hjælpes til at stoppe med at bruge vold mod dig eller mod hinanden. Og du kan tale med én, som kan trøste, lytte og hjælpe igennem dig de problemer, der er.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er i tvivl om, om jeg bliver udsat for vold?
Rådet er igen: Del det med nogen. Du har måske en følelse af skyld: "Det er nok bare fordi, jeg ikke opfører mig ordentligt". Eller skam: Det kan føles pinligt og flovt, selvom du er helt uden skyld. Det, at holde på så stor en hemmelighed, kan gøre, at man bliver ensom. Man kan også komme til at føle sig mindre værd og tænke: "Jeg er nok ingenting, siden jeg bliver behandlet sådan her". Du er bange for, hvad der kommer til at ske, hvis du fortæller det til nogen: "Hvad sker der med mig? Er det min egen skyld? Er det mig, der er dum og ikke opfører mig ordentligt?". Men din bedste chance er at dele det med nogen.

Husk: Du er ikke alene
Rigtigt mange børn og unge bliver udsat for det her. Cirka 22.000 børn imellem 0-18 år oplever vold i derhjemme. Det vil sige, at der i hver klasse sidder to børn, som bliver udsat for vold i hjemmet. Det er aldrig din skyld! Det er aldrig i orden at bruge vold. Også selvom du er i konflikt med dine forældre og gør noget, du ikke må. Det er forbudt ved lov at udøve vold.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har mistanke om, at nogle bliver udsat for vold derhjemme?
Hvis du gerne vil være en god ven, skal du være der som ven, lytte, snakke og trøste. Men du kan også for eksempel hjælpe din ven eller veninde med at tage kontakt til nogle, der kan hjælpe. Det kan være et svært skridt for din ven/veninde at søge hjælpen, så du kan for eksempel hjælpe ved at tage det første opkald. Du kan også selv få rådgivning og afklaring ved at vende situationen med én, der har forstand på det. Bliv klædt på og få nogle redskaber til at gå videre.

 

problemer og vejen videre

Mest læste

Find os på Facebook

  1. At være model er et job – ikke en drøm

    Hør Nanna og Anne-Sophie fortælle, hvorfor de har valgt en karriere i modelbranchen fra.

  2. Tværs på P3: Louise blev drug raped

    For halvandet år siden blev en bytur til et helvede for Louise. En person puttede stoffer i hendes drink og voldtog hende.