Coach og ungdomsrådgiver, Nadia Zinck Thiesen, og musiker fra blandt andet DAD, Laust Sonne
-
Log In er blevet til Tværs
Lydklippet er fra det daværende radioprogram, Log In på P3, der altid havde besøg af en kendt og en ungdomsrådgiver, der sammen med Emil besvarede breve fra lytterne.
I september 2011 blev Log In på P3 til Tværs på P3. Nu sender Tværs på P3 hver søndag kl. 20.00.
I Tværs på P3 får Emil besøg af unge, der selv fortæller deres historie om, hvordan livet nogle gange kan spænde ben.
Jakob tror ikke længere på, at han kan blive forelsket. Siden han gik fra sin eks-kæreste for 3 år siden har han nemlig ikke kunne få følelser for nogen piger overhovedet. Hans eks-kæreste gik han også fra selvom han elskede hende, fordi han gik i ‘baglås’, da hun ville flytte sammen. Nu har han skrevet til Emil og spurgt om man kan miste evnen til at bilve forelsket, og hvad man kan gøre for, at blive forelsket igen. Læse hele Jakobs brev her.
I Tværs-panelet sidder musiker fra blandt andet DAD, Laust Sonne og coach og ungdomsrådgiver, Nadia Zinck Thiesen.
Kan man miste evnen til at blive forelsket?
Et kort og kontant nej, kommer fra både Nadia og Laust. Og Jakob har heller ikke mistet den. “Han har jo været forelsket før og udtrykker også, at han faktisk gerne vil igen”, siger Nadia og understreger, at selvfølgelig kan han det – også selvom det lige nu kan føles umuligt.
Hvorfor er det så svært at blive forelsket?
Emil spørger om Jakob måske ikke er kommet sig over sin eks-kæreste? “Det lyder ikke sådan” siger Laust. Laust forklarer, at hvis man har haft en kæreste, man virkelig elskede, så får man nogle meget høje standarder for, hvad man forventer af sin næste kæreste, og at det kan være dét, der holder Jakob tilbage nu.
Kan man blive kærester uden at være forelsket først?
“Altså at gå direkte til kærlighed?”, spørger Nadia. Det har hun engang forsøgt med en fyr, hun selv ønksede at blive forelsket i, men uden held. Samtidig siger Laust, at man heller ikke skal skære den af for hurtigt. Man skal give folk en chance. Det kan jo godt være, man først bliver forelsket 6. gang, man ser dem.
Hvad kan man selv gøre, for at blive forelsket og er der forskel på at blive forelsket som teenager og som voksen? Dét kan du få svar på ved at høre lydklippet.