Annes mor har en alvorlig nyresygdom.

1. Læs mere:

   Læs mere om, at være være alvorligt syg eller pårørende til en syg.

Annes mor er syg. Det har hun været, siden Anne var helt lille. Nu venter hun på en ny nyre, og får hun ikke det inden jul, skal Anne måske donere sin nyre væk, for at holde sin mor i live.

Min mor har været syg, lige så længe jeg kan huske. Det startede, da jeg var helt lille. Hun var lige blevet gift med min far. En morgen kastede hun pludselig op og fik migræne. Hun havde det rigtig skidt, og da det ikke gik over, så hun gik til lægen. Han konstaterede, at hun har en nyresygdom, som får hendes nyrer til at skrumpe.

Da jeg var lille, sov jeg i samme værelse som hende. Hun sendte mig ud, når hun havde det dårligt og kastede op, men jeg kunne godt høre, at hun ikke havde det godt.

Hun var tit indlagt, og jeg kan huske en scene, hvor jeg sad ved hendes seng på hospitalet og græd helt vildt. Jeg havde taget tøjdyr med, så hun kunne have det godt, men jeg ville helst have, at hun skulle tage med hjem. Jeg var altid bange for, at hun ikke skulle komme hjem.

Hvis hun skulle hente mig i børnehaven, og hun kom for sent, eller hvis hun tog langt tid om at købe ind, troede jeg, at hun var død. Den angst har jeg stadig. Angsten for, at hun skal dø, er der konstant, og jeg har det bedst, når jeg er sammen med hende. Så kan jeg slappe af.

Min mor har gjort meget

På trods af min mors sygdom har jeg haft en god barndom. Mine forældre har altid været der for mig. Jeg har også to ældre brødre, og vi har i det hele taget en god familie med et godt sammenhold. Uanset hvor dårligt min mor har det, holder vi sammen.

Min mor gik meget op i, at mine fødselsdage var festlige med dekorationer og mange gaver. Det var altid helt optimalt. Hun har gjort meget for, at jeg ikke skulle mangle noget, selv om hun var syg.

Hun var også med til min studenterfest for nylig. Det er ikke noget problem, når hun har en god dag, og det var rigtig hyggeligt, men det er aldrig til at vide, hvordan hun har det, når hun vågner. Det må man tage dag til dag.

Hellere video end i byen

Det var først, da jeg startede i skole, at jeg kunne se, at min mor ikke var, som de andres mødre. Jeg kunne se, hvor godt de andre forældre havde det. Og så begyndte jeg, at tænke mig om.

Jeg har et helt andet forhold til min mor, end andre unge typisk har til deres mødre. Jeg har ikke haft et så udpræget teenageoprør, som mine venner har. Og jeg bliver oftere hjemme, end mine venner gør. Jeg bliver for eksempel hellere hjemme hos hende og ser en film, end jeg tager i byen.

Jeg har også tit pjækket fra skole for at være sammen med hende, hvis hun ikke havde det godt, eller hvis hun skulle opereres.

Jeg har lært at være selvstændig

Jeg har altid set mig selv som anderledes – på en god måde. Mine forældre har aldrig haft særlig mange penge, for min mor kan ikke tjene nogen, og min far er tjener. På min skole var alle de andre lægebørn. Men jeg synes, jeg har lært noget af den overlevelseskamp, jeg har set i de helt unge år.

Jeg er blevet selvstændig, fordi jeg ikke er så afhængig af mine forældre, som mange af dem, jeg kender, er. Jeg har lært værdien af penge, hvad man skal bruge dem til, og hvordan man skal omgås dem.

Jeg har accepteret min mors sygdom, og jeg synes, jeg har fået noget godt ud af det. Andre har måske sunde forældre, men så har de ikke et lige så godt forhold til dem, som jeg har til mine.

Jeg vil give hende min nyre

Jeg er ikke særlig glad for hospitaler, og jeg kan ikke lide læger. De minder mig om noget dårligt – om at min mor er syg.

Men da jeg var 14 år, besluttede jeg, at hvis min mor ikke kunne få en nyre fra nogen andre, ville jeg give hende min. Selv om jeg er bange for hospitalerne, er jeg ikke bekymret for sådan en operation. Så da jeg blev 18 år, gik jeg direkte ned på apoteket, og fik et donorkort, så jeg kunne skrive på, at nyren skulle gå til min mor.

Min mor har dårlig samvittighed over, at jeg eller min bror skal give hende en nyre. Men det er pjattet, og tiden er ved at rende ud, for hun får det dårligere og dårligere, så hvis der ikke er en donor inden jul, begynder vi at teste, hvem af os, der passer bedst.

Drømmer om skuespil

Jeg er lige blevet student, og jeg drømmer om at blive skuespiller. Jeg skriver også tekster og spiller musik. Mine venner og jeg har en blog, hvor vi lægger en serie op, som vi spiller. Jeg bor stadig hjemme hos min mor, men jeg har sendt en ansøgning afsted til teateret i Hamborg, som jeg håber, jeg snart får svar på.

Hvis det ikke lykkes, søger jeg måske nogle af de små teatre i nærheden af, hvor vi bor, ellers flytter jeg til Hamborg alligevel.

Jeg er lidt nervøs for at skulle forlade min mor. Hun er ved at blive ældre, og hun har brug for hjælp til at handle ind og andre ting. Hun er i dialyse en halv time fire gange om dagen, og hendes immunforsvar er helt smadret. Men min bror bor lige i nærheden, så han siger, at han nok skal hjælpe hende, og hun vil heller ikke selv holde mig tilbage. Så jeg håber, jeg kommer ind i Hamborg, så jeg snart kan flytte.