Modelfoto

Når Martin skændtes med sin kæreste, blev han tit så gal, at han slog eller skubbede hende. Nu lever han med den dårlige samvittighed og forsøger at lære at forsvare sig uden vold.

Det er sket fem-seks gange, i løbet af de fire år jeg var sammen med min kæreste. Hun skældte mig ud, hvis tingene ikke gik, som de skulle. Og når hun virkelig skulle prikke til mig, sagde hun: "Du er fandme så dum. Du kan ikke engang læse." Det sårede mig, fordi hun vidste, at det var mit svageste punkt.

En anden gang beskyldte hun mig for at have været sammen med en anden, og det kunne jeg slet ikke klare.

Så jeg blev gal. Mange gange kørte jeg bare, når jeg blev sur, men et par gange stillede hun sig i vejen, og så skubbede jeg hende eller slog hende, så hun fik blå mærker. Jeg har aldrig været stærk, men jeg kan løfte, det jeg skal, og hun blev bange for mig, for hun vidste ikke, hvad der kunne ske.

Mit svageste punkt

Jeg har altid haft et galsindet temperament. Jeg startede med at være voldelig meget tidligt i mit liv. I børnehaven havde jeg det godt, men i skolen blev jeg mobbet. Jeg havde ingen venner.

Jeg var ordblind og blev drillet meget af mine klassekammerater. Jeg fik at vide af lærerne, at jeg var dum, fordi jeg ikke kunne læse.

Jeg smadrede ting, fløj på eleverne og stak af. Eller jeg kastede med stole og andre ting. Det var den eneste måde, jeg kunne forsvare mig. Da jeg blev teenager gik det ud over min mor og folk, der kiggede forkert på mig, mine venner eller deres kærester, når vi var til fest.

Bilen var min medicin

Jeg var en rigtig bad boy, og jeg tog stoffer. Jeg var omtåget, skaldet og jeg havde piercing i tungen og i patvorten. Jeg har aldrig startet en slåskamp selv, men når mine venner begyndte at slås, følte jeg, at jeg var tvunget til at være med, og stofferne hjalp til at få modet til det.

Jeg skiftede skole flere gange, og kom på et tidspunkt i specialklasse, hvor det gik bedre, men skolen har aldrig rigtig sagt mig noget, for jeg er bedre til at bruge mine hænder end til at læse og skrive.

Når jeg havde slået nogen, tog jeg min scooter og kørte ud til min mors tidligere kæreste, som jeg er vokset op med. Han er som en far for mig. Jeg fortalte ham aldrig om, hvad jeg havde gjort, men hos ham kunne jeg gå og rode med min scooter eller med min bil. Det var min medicin for det.

Slog min kæreste

Jeg har altid haft den holdning, at man skal slås som en mand uden våben og kun med knytnæver. Jeg mener heller ikke, man skal slå på kvinder. Det er forkert. Og jeg havde heller ikke tænkt, at jeg ville gøre det.

Når det sker, så sker det. Jeg kan ikke huske det, mens det står på. Det er et fuldstændigt blackout. Jeg har det ikke særlig godt med det, og jeg har fortrudt det hver gang. Det er det værste, jeg har gjort, og jeg er mere led ved det, end hun er.

Jeg havde så dårlig samvittighed over det, fordi jeg ikke havde nogen forklaring på, hvorfor jeg gjorde det. Jeg tænkte på, at køre galt med bilen eller hænge mig, men i stedet kørte jeg ned til fjorden, røg et par cigaretter og drak en cola.

Der er ikke mange, der ved, at jeg har slået hende. Det er kun hende, min mor og hendes forældre der ved det. Det er ikke noget, jeg er stolt af.

Jeg har lært at tælle til ti

Nu er vi gået fra hinanden, og jeg har fået en ny kæreste. Hun kender min fortid og jeg går i behandling. Det bad jeg selv om, og det er meget lang tid siden, jeg har slået nogen sidst. Jeg har lært nogle redskaber, som hjælper mig til at tælle til ti, inden jeg slår. For eksempel at komme væk fra en situation, inden den eskalerer.

I behandlingen snakker vi om min barndom, og hvorfor jeg gør, som jeg gør. Det har nok noget at gøre med, at min far er alkoholiker, og han tog mig med på værtshus, fra jeg var helt lille. Jeg kan ikke huske det, men jeg har oplevet nogle voldelige situationer. Jeg har også ar, efter at min far slog mig. Han stak mig lussinger.

Jeg har lært, at jeg skal lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet, hvis nogen siger noget dårligt om mig. Og jeg har også lært, at det er okay, at jeg ikke er lige så god til at læse og skrive, som andre. For de kan til gengæld ikke det samme med deres hænder, som jeg kan. Jeg er begyndt at se, at jeg er lige så meget værd, som alle andre. Det kunne jeg ikke se før.

Jeg er stolt af at være kommet igennem det. Jeg føler mig sikker på, at jeg ikke vil gøre det igen, men man skal aldrig sige aldrig. Hvis nogen gør min søn ondt, så kan jeg ikke love det.

Martin ønsker at være anonym, det er derfor ikke hans rigtige navn, det er heller ikke ham på billedet.

Du kan læse mere om vold her.

Hvis du selv begår vold, kan du læse mere her.

Hvis du bliver udsat for vold fra din kæreste, kan du læse mere her.