Privat
-
Tværs på P3:
Du kan også høre Mads fortælle sin historie i Tværs på P3.
Mads' far hedder 096. Han har mørkt hår, brune øjne, er 175 cm høj og har læst økonomi og jura. Mere vil Mads nok aldrig få at vide om sin far. For Mads er donorbarn, og hans far er anonym donor.
Hvor er min far?
Så længe jeg kan huske, har jeg vidst, at jeg var donorbarn, men jeg kan ikke huske præcist, hvordan jeg fik det at vide. Jeg tror, jeg spurgte min mor, hvor min far var, da jeg fandt ud af, at det var normalt at have en far. Så forklarede min mor, at vi ikke kendte ham.
Drømmen om en familie
Det er til jul og fødselsdage og den slags højtider, at jeg bliver mindet om, at jeg ikke har en familie som alle andre. Hvis jeg ser en julereklame er der jo altid den der happy familie med far, mor og børn. Det er sådan noget, som får mig til at tænke, om jeg kan finde min far eller nogle søskende.
Engang jeg var i København, stod jeg ved siden af en, der lignede en, der kunne være min far. Jeg var lige ved at spørge ham, om det var ham. Det var i Magasin, hvor vi stod og kiggede på det samme i køkkenafdelingen. Jeg ved godt, at sandsynligheden er meget lille, men det kunne da være vildt, hvis det var min far.
Jeg blev mobbet
Jeg var ret piget i det, da jeg var lille, fordi jeg kun blev præget af min mor. Alle mine bedste venner var piger. Jeg havde briller og gik en klasse op. Jeg var klog og nørdet, havde fregner og hele molevitten. Det blev jeg mobbet med. Da folk så fandt ud af, at jeg var donorbarn, drillede de også med det. Den slår altså væsentligt hårdere end brilleabe.
Hér ville jeg gerne have været født
Jeg ville gerne have byttet med en kernefamilie. Jeg er trods alt glad for, at jeg er her, men jeg ser mange familier, hvor jeg tænker "her ville jeg gerne have været i stedet for".
For eksempel én jeg går i klasse med, hans forældre har det rigtig godt og hans far er mega sød og meget far-agtig. En dag skulle han have lave popcorn til os. Så fandt han en kæmpe bowle og hældte fire poser popcorn i. Sådan noget har jeg savnet, og jeg blev så glad for at være der.
Min mor var overbeskyttende
Jeg har altid boet alene med min mor, og hun har aldrig rigtig haft kærester, efter jeg blev født. Det største problem har nok været, at der aldrig var én at være drengeagtig med. Min mor gider for eksempel ikke fodbold og sådan noget. Min mors familie er meget lille, og derfor er hun rigtig bange for, at der skal ske mig noget. Jeg har aldrig fået lov til at være vild.
Det har været et stort problem, at hun er så overbeskyttende. Sidste år ville jeg for eksempel gerne på festival. Men jeg måtte ikke sove der, fordi der året forinden var blevet stukket en ned. Så selvom de andre måtte overnatte, skulle jeg tage hjem.
Min mors valg var egoistisk
Nogle gange er jeg vred på min mor over, at hun har fået mig alene. Jeg kan godt forstå, hun tog det valg dengang. Og det har jo langt det meste af min opvækst været godt. Men hvis du vælger at få et barn som enlig mor uden at have så meget familie, som kan give dig inputs og modspil, så skal du satme også lytte til, hvad andre siger.
Jeg ved, at andre har forsøgt at sige til min mor, at hun skal give mig mere plads, men hun vil ikke lytte. Min mor er meget stolt og har nok gerne ville bevise, at hun selv kan finde ud af det.
Jaloux på min kæreste
Da jeg var 15 år, blev jeg kærester med Anna. Min mor blev bange for, at Anna ville tage mig fra hende. Jeg gik på efterskole, og når jeg var hjemme på weekend, var jeg sammen med Anna. Min mor fik ikke så meget tid, men det betød jo ikke, at jeg holdt mindre af hende. Til sidst kom min mor imellem mig og Anna, og vi slog op. Jeg var sygemeldt en måned derefter med en moderat depression.
Jeg blev pissegal!
Det var en bestemt episode, der fik det hele til at eskalere. Jeg havde været ked af det en aften, og min mor sagde, at jeg skulle sige til, hvis det var noget, hun kunne gøre for at hjælpe.
Anna skrev om aftenen og spurgte, om vi skulle mødes og snakke. Næste morgen bad jeg min mor om hjælp, som hun havde tilbudt. Jeg spurgte, om jeg måtte få huset for mig selv en times tid samme eftermiddag, så jeg og Anna kunne snakke. Men hun ville fandeme ikke smides ud af sit eget hus. Jeg blev pissegal på hende.
Kort tid efter flyttede jeg hjemmefra.
Så blev det for alvor et problem med min far
Jeg savnede min far, da jeg begyndte at have problemer med min mor. Jeg ville gerne have spurgt ham, om "er det her normalt" – og andre ting, jeg ikke kunne tale med min mor om.
Jeg ville gerne have droppet kontakten til hende, hvis jeg havde haft en far.
Hvem er jeg?
Det er en speciel ting ikke at vide, hvor halvdelen af én kommer fra. Efterhånden som jeg har trukket mig væk fra min mor, har jeg haft brug for at skabe min egen identitet. Hvem er jeg? Hvad er mine holdninger? Det ville faktisk have været nemmere, hvis min far bare var død eller var smuttet, da jeg var lille. Så havde min mor kendt ham og ville kunne fortælle mig om ham. Nu har jeg ingenting. Jeg har ikke engang et billede af ham.
Jeg har altid vidst, at jeg bliver nødt til at acceptere, at jeg aldrig kommer til at møde min far. Det er ikke sket endnu, men jeg har lært at leve med det.
Hør Mads fortælle sin historie i Tværs på P3.
Og hør hvordan det er gået ham siden:
Læs mere om familie-problematikker og rådgivning her.