Zara blev truet til at rejse på ferie i sit hjemland. Der gik 10 år før hun kom tilbage.

1. Kapitel 2:

   Læs, hvordan Zara blev misbrugt af sin onkel, og solgt for 120.000 kroner af sin familie, da hun blev ældre, og de giftede hende væk til en fremmed.

2. Min mor:

   "Min mor har aldrig sagt så meget til alt det, der er sket med mig. Det kunne hun ikke, for hun er kvinde, og mine brødre har magten. Hun sagde tit: "Du er lige så uheldig, som jeg har været." Hun blev gift med min far, da hun var 13 år gammel. Med tiden blev han voldelig overfor hende. Hun har haft brækkede arme og ar i hovedbunden efter hans behandling af hende."

Zara er opvokset i Danmark, men som 14-årig blev hun truet til at tage på ferie i sit hjemland. Hun fik at vide, hun skulle på sommerferie i en måned. Men der gik ti år, før hun kom tilbage til Danmark.

En sommerdag, et sted i Danmark plukker Zara en mælkebøtte og lægger den i sin kalender. Hun er 14 år, født i Mellemøsten, men opvokset i Danmark hos sin onkel. Hendes far er død, men om nogle dage skal hun besøge sin mor og søskende i hjemlandet. Spørger du Zara, er hun hjemme i Danmark igen om 28 dage. Spørger du hendes bror, har ferien ingen ende. Men det fortæller han ikke Zara.

Hendes venner, fætre og kusiner advarer hende mod at tage af sted. De har hørt om piger, der tager tilbage til hjemlandet og aldrig kommer igen, men det vælger Zara at overhøre.

"Jeg glædede mig til en fed ferie. Jeg tænkte, at det er min storebror, han vil ikke gøre mig ondt, og jeg troede på, at han ville tage mig med tilbage, når han rejste hjem," siger Zara om de tanker, hun gjorde sig inden rejsen for over ti år siden.

Dengang var hun en ung teenager, der glædede sig til at gense familien og holde ferie under varmere himmelstrøg. Men hun havde også sine bange anelser. For når hun siger til broren, at hun er i tvivl om, hvorvidt hun vil tage med, truer han hende med, at hendes mor vil blive dræbt, hvis ikke hun tager med. Som afrejsen nærmer sig, begynder bekymringer, derfor også at blande sig med forventninger.

"Det var som om, jeg kiggede mig ekstra godt omkring, fordi jeg vidste, at der var en fare for, at jeg ikke ville komme tilbage," siger Zara, når hun fortæller om mælkebøtten i sin kalender, som var det eneste håndgribelige minde fra Danmark, hun havde med, da hun rejste.

Udlevede en Askepot-historie

De første uger i hjemlandet gik godt. Hun gik i byen, havde det sjovt med broren og nød Mellemøstens varme vejr. Men da hjemrejsedatoen kom, fandt hun ud af, at broderen ikke havde i sinde at tage hende med tilbage. Det havde han aldrig haft.

I stedet skulle Zara blive boende hos sin mor og søskende i en tilværelse, der mest af alt lyder som en askepot-historie.

I Danmark gik hun i nederdele, T-shirts og med make-up. Men det måtte hun ikke for sine brødre i hjemlandet, og mens hendes søstre pyntede sig med mascara, hårfarver og smykker, skulle Zara dække sig til med tørklæde og lange ærmer og skørter.

"Mine søstre var perfekte, og jeg skulle arbejde i stalden med at malke køer. Jeg måtte aldrig blive vist frem. Når folk spurgte, hvor jeg var, sagde mine brødre, at jeg var syg, eller at jeg ikke kunne komme. De fandt altid på en undskyldning. Det gjorde ondt, at jeg ikke måtte noget," siger Zara, som fik opholdstilladelse i Danmark som sin onkels datter, da hun var fire år gammel.

“Mine søstre kunne ikke lide mig. De mente, at jeg var en luder fra Danmark, for den gang sendte man kun piger til Europa, hvis de ikke havde opført sig godt," siger Zara og viser arrene på sine arme, som hun har, fra de gange søstrene nev hende.

"Jeg var lysere i huden end dem, og de irriterede mig med, at sige: "Du er ikke vores søster. Du er ikke vores forældres datter," siger Zara.

Der var ikke noget, der hed tilbage

Ti år gik, men drømmen om at komme tilbage til Danmark forsvandt ikke, og Zara forsøgte på flere måder at gøre sin familie opmærksom på, at hun ikke havde det godt.

"Jeg lod være med at spise en overgang, for at de skulle se, at jeg ikke ville være der. Men de forstod mig ikke. Min mor sagde: ‘Hold op! Giv op! Du var for dum, at du stolede på din bror.’ Der var ikke noget, der hed tilbage," siger Zara.

Der var dog et sted, hvor hverken hendes mor, søstre eller brødre kunne nå hende: I hendes dagbogsberetninger, som hun flittigt nedfældede i notesblokke på dansk, så ingen andre end hende selv kunne forstå, hvad hun skrev.

"Det har altid været min drøm, at bo i Danmark. Den drøm opgav jeg ikke. Hvis du læser min dagbog, så kan du se, at der til sidst altid står: ‘Jeg ønsker og håber, at jeg kommer tilbage til Danmark’," siger Zara.

Gået under jorden

Stakkene med dagbøger og kalenderen med mælkebøtten fra Danmark ligger stadig et sted i hjemlandet. Nu er et nyt kapitel startet i Zaras liv. Efter ti år i hjemlandet er hendes drøm om at vende tilbage til Danmark opfyldt. I foråret landede hun igen på dansk jord, men det er ikke uden ofre, at hun udlever drømmen.

Hun er flygtet fra familien, som giftede hende bort mod sin vilje, og hun er gået under jorden, fordi hun frygter brødrenes hævn.

"Jeg var naiv. Jeg blev hjernevasket af min familie. Jeg gjorde, hvad jeg skulle for at gøre dem tilfreds, men de har aldrig tænkt på, hvad der gjorde mig tilfreds. Når jeg tænker på, hvad de har gjort, hvorfor skal jeg så have ondt af dem," siger Zara og fortsætter:

"Jeg har snydt dem, men de har også snydt mig. De har ødelagt mig. Jeg kunne desværre ikke forandre mig. Jeg er ikke vokset op sådan, som de er i mit hjemland. Jeg vil have et liv. Jeg vil have det godt," siger Zara.

Nu er hun klar til at tage livet tilbage, hun skal i gang med 9. klasse på VUC og drømmer om en uddannelse, som sygeplejerske eller pædagog.

Af hensyn til Zara's sikkerhed optræder hun her under falsk navn og stednavnene er også ændret. Hendes identitet og rigtige navn er redaktionen bekendt.

Du kan læse mere om forskellige etniske problemer her.