Zara frygter, at hendes bror, onkel og mand skal finde hende.

1. Zara om identitet:

   "Jeg ved ikke, hvem jeg er længere. Jeg har haft så mange navne og fødselsdage, jeg skulle lyve om. Nu har jeg igen fået et nyt navn. Jeg vil bare gerne være mig selv."

Zara har levet ti år i sit hjemland mod sin vilje, nu er hun tilbage i Danmark, men tvunget til at gå under jorden. Hun er stukket af fra sin bror, onkel og mand, som hun blev tvangsgift med. Nu frygter hun at ende som et æresdrab.

"Hør godt efter! Du skal være meget taknemmelig over, at jeg ikke dræbte dig den anden dag. Jeg lover dig, at du aldrig får fred. Du skal altid leve i frygt!"

Beskeden kommer fra Zaras telefonsvarer. Det er hendes brors stemme, han er rasende over at høre, at Zara har set sin mand i indre København, og at de ikke fik fat i hende. Både broren og manden bor i andre europæiske lande, men de er i Danmark for at finde hende og måske dræbe hende.

"Truslerne gør mig bange. Jeg ved, mine brødre gør, som de siger. Hvis de ikke skyder mig, så kvæler de mig. Jeg kender dem. Jeg er så bange for, at de får fat i mig, at jeg ikke tør gå uden for," siger Zara, der er gået helt under jorden.

Jeg har hørt så mange historier om dræbte piger

Hun er klædt i afslappet joggingtøj. En hvid T-shirt og grå bukser. Der er ikke nogen grund til at dresse sig op, når man ikke kommer uden for en dør. Hendes hår er mørkt, helt sort, og langt til ned over skuldrene. Øjenbrynene er skarpt skårede, og øjnene er mørke. Et par skønhedspletter er spredt ud over ansigtet tilfældige steder.

Når hun igennem ti år i hjemlandet beskrev i sin dagbog, hvor meget hun savnede Danmark, var det ikke beskrivelser af en tilværelse bag skudsikre ruder i et lille værelse på en hemmelig adresse, der fyldte siderne. Det var heller ikke frygten for at have lyset tændt uden at trække gardinerne for, når det er mørkt udenfor, og hun fremstår tydeligere i vinduet, eller de pauser hun tager i en samtale, når hun fra værelset kan se en bil stoppe og en mørkhåret mand, der kan minde om en slægtning, stiger ud.

"Danmark er meget fremmed for mig nu, for jeg kan ikke leve det liv, jeg gjorde tidligere. Jeg har mareridt, fordi jeg har hørt om så mange piger, der er forsvundet og blevet dræbt. Den ene var min svogers søster. Hun var 12 år, da hun blev voldtaget af sin kæreste og nogle andre drenge. Hendes mor var sikker på, at hun var blevet gravid. Hun blev skudt af sin egen far, men døde ikke. Han begravede hende i bjergene, mens hun stadig var levende," siger Zara.

Jeg er stolt af mit valg

Rundt omkring på hylder, knager og i værelsets vindueskarm er forskellige personlige ting spredt sparsomt omkring. En bedekrans fra familien. Et billede fra barndommen. En dagbog. Der er ikke mange ting, som kan fastholde hendes minder om familien, alligevel kan hun ikke slippe tankerne om sine nevøer og niecer. Og vandet pibler frem i hendes øjne, når hun fortæller om moren, som hun aldrig får at se. Ud af øjenkrogen løber langsomt tårer, som bliver tørret væk af hendes hånd med lange negle.

"Det eneste, de kan se, er, at jeg gør noget dårligt, men jeg vil bare have det godt. Jeg vil have et liv. Det er deres skyld, at jeg er ensom. Jeg har ikke nogen ved siden af mig," siger Zara, der gik fra at være ung teenager til at blive ung kvinde på de ti år hun var i hjemlandet.

"Jeg voksede meget, og jeg så, hvor meget familie betyder. I mit hjemland bliver du en større del af familien, jo ældre du bliver. I Danmark bliver du mere selvstændig, jo ældre du bliver. Det bliver svært her. Hvem skal jeg have som familie? Hvis jeg bliver gammel, hvem skal jeg så være sammen med?" siger Zara.

Hun sidder lidt, overvejer de konsekvenser, hendes flugt fra familien har haft og konkluderer:

"Jeg er stolt over, at jeg har taget det her valg. Jeg tror, der kommer noget i fremtiden, som bliver min familie. Det jeg ikke har fået, skal mine børn have. De skal være frie."

Af hensyn til Zara's sikkerhed optræder hun her under falsk navn. Zara er derfor ikke hendes rigtige navn. Hendes identitet og rigtige navn er redaktionen bekendt.

Du kan læse mere om forskellige etniske problemer her.