Læs hvad du skal gøre, hvis det gør ondt at have sex. Foto: sWrightOsment

Det kan føles pinligt og tabubelagt at stille spørgsmål om sex. Her får du svar på ti af de spørgsmål om sex, som unge har stillet jordemødrene på Frederiksberg Hospital.

1. Det gør ondt, når jeg har sex. Hvorfor og hvad skal jeg gøre?

Der er flere årsager til, at det kan gøre ondt at have sex. Det kan skyldes noget fysisk eksempelvis muskelspændinger, infektioner, allergi eller muskelspændinger. Det kan du få hjælp af din læge til at få løst. Men det kan også skyldes manglende lyst til sex, at du ikke bliver tilstrækkelig våd i skeden til, at det føles rart, og det kan gøre ondt.

Hvis det gør ondt at have samleje kan du prøve andre former for sex; for eksempel at kæle, have oralsex eller onanere på forskellige måder for at lære mere om, hvad du har lyst til.

Det er vigtigt at tale med din partner om, hvad der føles rart og skabe en tryg atmosfære at have sex i. Tit går det godt, hvis du tør kaste dig ud i det, men det kan også være rigtig svært. Derfor kan det være en god idé at snakke om prævention og samliv med en, du føler dig tryg ved. Ingen skylder at have sex med nogen.

Sex skal være en nydelse, og i perioder kan det hjælpe kun at kæle for hinanden uden at have samleje. Man kan også aftale at tage en sexpause, hvis det er det, du har brug for. Du skal ikke "vænne" dig til at have ondt ved sex. Du kan godt få hjælp!

Igennem egen læge kan du blive henvist til en gynækolog, fysioterapeut, psykolog eller sexolog alt efter, hvad der vil være bedst i din situation.

2. Er det normalt ikke at have lyst til sex?

Sexlyst er ligesom andre følelser meget individuel og ofte knyttet til, hvordan resten af vores livssituation ser ud på et givet tidspunkt. I perioder kan du have mere lyst, end i andre mindre.

Manglende lyst opstår naturligt, hvis du har smerter, føler dig presset eller har det dårligt på en anden måde. Det kan være, du tidligere har haft dårlige oplevelser, der stadig sidder i kroppen, men det kan også være helt aktuelle problemer i dit liv.

Sygdom og medicin kan give nedsat sexlyst. Føler du dig stresset eller depressiv og tager anti-depressiv medicin kan det nedsætte din lyst. Manglende sexlyst kan stamme fra hormonpåvirkning, typisk fra p-piller.

Du kan få vejledning hos din læge, som også kan henvise dig til andre fagpersoner, der kan hjælpe dig, hvis du vil skifte præventionsmiddel.

3. Kan jeg mærke, hvis jeg har en kønssygdom?

Nej, desværre kan du ikke mærke de fleste kønssygdomme. Det er derfor vigtigt at kende de steder, hvor du kan gå hen og blive testet.

Alle kan opleve, at et kondom svigter eller ikke er kommet op af lommen. Der er derfor ikke noget skamfuldt ved at have brug for en test. Det er derimod rigtig vigtigt at finde ud af, om du er smittet, fordi nogle kønssygdomme kan give alvorlige problemer på længere sigt.

Du kan altid få en tid hos din læge, men der er også steder du kan blive testet for kønssygdomme anonymt blandt andet hos Sex og Samfund med tidsbestilling.

4. Hvorfor er det svært at bruge kondom?

Mange får meget lidt vejledning i, hvordan man bruger kondomer, før de står og skal bruge dem, og synes derfor, det er svært.

Det er helt naturligt, at ophidselsen lægger sig og rejsningen falder, hvis du føler dig lidt kejtet, når kondomet skal på, eller hvis du synes, det er akavet, og stemningen skifter. For nogle er det en enkelt irriterende oplevelse, for andre bliver det ved med at være et problem.

Det er vigtigt at blive fortrolig med at bruge kondomer, for det er en af de få og sikreste måder at sikre sig mod kønssygdomme. Det er en god idé for drenge/mænd at øve sig alene, og prøve at onanere med kondom på, så lugten og fornemmelsen af et kondom kan blive knyttet til lyst i stedet for til præstation.

Der findes mange forskellige slags kondomer, og det er vigtigt at få den rigtige størrelse, så det sidder rigtigt, så det ikke går i stykker på grund af lufthuller eller glider af.

Både for mænd og kvinder er det en god idé at have kondomer "på sig", så du altid har dem lige ved hånden, når du har brug for dem. Prævention og omsorg for hinanden er et fælles ansvar.

Kondomer kan købes i de fleste supermarkeder, dagligvarebutikker og på apoteket. Og hos Sex og Sundheds condomeri-butik.

5. Er det usundt at spise p-piller eller bruge anden hormonprævention?

Hormoner i sig selv er ikke usunde, dem har vi alle naturligt i kroppen. Men du kan opleve, at hormonpræventionen har bivirkninger, som faldende sexlystfår hyppigt skedesvamp, smerter i skeden under sex, hovedpine, humørsvingninger eller diffuse mavesmerter, der giver flere problemer, end præventionen gavner.

Disse oplevelser kan enhver kvinde opleve af andre grunde, men de kan også være forbundet med, at den præventionsform, du bruger ikke passer med din krop og dine hormoner. Det kan være svært at genkende bivirkningerne, hvis du har brugt præventionsformen i længere tid.

Det er meget vigtigt, at du har mulighed for at få hjælp til at skifte prævention, så du både undgår forringet livskvalitet og en uønsket graviditet. Der findes andre præventionstyper, som måske fungerer bedre i samspillet med din krop.

Det er altid en god idé at tale med en fagperson, hvis du oplever bivirkninger eller har bekymringer generelt. Du har altid ret til at få tid hos din læge for at diskutere prævention, han/hun kan henvise dig til en gynækolog, hvis det er nødvendigt. Du kan også kontakte Sex og Samfund.

6. Må jeg udskyde min menstruation med p-piller?

Der er forskellige holdninger til, om du må undlade at holde pause med dine p-piller, så du kan opleve at få forskellige svar alt efter, hvem du spørger. Der er ikke noget, der tyder på, at kroppen får problemer af, at du ikke holder pille-pause hver måned.

Du kan derfor godt udskyde menstruationen nogle gange, men menstruation er et tegn på, at du ikke er gravid, så hvis du ikke holder blødningspauser og glemmer at tage p-pillerne, kan det være svært at holde styr på, om du er gravid.

Desuden vil kroppen nogle gange have brug for at bløde lidt, og derfor kan du opleve pletblødninger, selvom du spiser p-pillerne. Nogle vil anbefale, at du i det mindste holder pause hver tredje måned, og således har cirka fire menstruationer om året. ¨

Hvis du pletbløder ofte, uanset om du holder pillepause eller ej, er det en god idé at tale med en fagperson. Du har altid ret til at få en tid hos din læge til at tale om din prævention.

7. Hvorfor får jeg rejsning, selvom jeg ikke er seksuelt ophidset?

Drenge begynder at få rejsninger allerede som spædbørn. Der er tre svulmelegemer i penis, og når blodet fyldes i dem, bliver den stiv. Det er en naturlig fysiologisk funktion.

Både om dagen, når du er vågen, og om natten mens du sover, kan du få rejsninger og sædafgange, uden at du kan styre det. Det kan være nok, at et sæde vibrerer i bussen, vandet fra en bruser stimulerer blodet i penis eller en situation, som du ikke forbinder med noget, du tænder på. Det er også en naturlig reaktion, når du ser eller mærker noget, der giver dig lyst og nydelse.

Det, du tænker og mærker i din krop, er ikke forkert, og selvom du kan føle dig flov, er "ufrivillig" rejsning noget alle mænd har. Det vidner om, at din krop fungerer normalt. Samtidig er der ikke noget galt med dig, hvis du ikke oplever ufrivillig rejsning.

8. Ser jeg normal ud?

Mange har spørgsmål og tanker omkring deres udseende og krop. Nogle prøver at leve op til idealbilleder og forventninger til, hvordan man skal se ud. Selvom vi alle ser forskellige ud fra fødslen og har forskellige forudsætninger, virker det nogle gange som om, der kun er én rigtig måde du skal se ud på.

Hvis du er usikker på, om du er normal, ser normal ud eller er bange for, om du er syg, så er det en god ide at tale med en voksen fagperson, en læge, eller du kan spørge hos f.eks Sex og Samfunds chatsider.

Drenge spekulerer tit på, om deres penis er stor nok. Heldigvis betyder størrelsen ikke noget for, hvordan du selv oplever det at have sex, eller hvordan den, du har sex med, oplever det.

Mange piger tænker på bryststørrelse, og om deres kønslæber ser rigtige ud. Det er lige så almindeligt, at de indre kønslæber kan ses uden på de ydre kønslæber, og de indre kønslæber er lige så forskellige i størrelse og udseende, som en penis kan være. Forskellighed er normalt, og det er en øvelse at være glad for sin krop i et samfund, der lægger meget vægt på udseende.

9. Hvad er HPV?

HPV står for humant papilloma virus, og smitter ved seksuel kontakt.

Der findes mange forskellige HPV-typer. Mange smittes med HPV i løbet af livet, men få ved, at de er smittet, da det ikke giver symptomer.

Nogle HPV-typer kan give celleforandringer på livmoderhalsen. Mange celleforandringer forsvinder af sig selv, men nogle celleforandringer kan udvikle sig til forstadier af livmoderhalskræft. Det er vigtigt, at celleforandringerne opdages, før de evt. udvikler sig til kræft, derfor bliver alle kvinder regelmæssig tilbudt screening/testning, fra de er 23 år.

Andre typer kan give kønsvorter(condylomer). De er ikke kræftfremkaldende. De smitter ved samleje, men også ved hud mod hud kontakt, derfor kan du godt få kønsvorter omkring kønsorganerne, selvom du bruger kondom. Har du fået kønsvorter én gang, kan de komme igen resten af livet, men de kan også behandles.

Der findes en vaccine, som beskytter mod de mest almindelige HPV-typer – både dem, der kan give kønsvorter og dem, der kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Fra 2012 kan kvinder op til 26 års alderen få den tilbudt gratis, selvom de har været seksuelt aktive. Drenge/mænd kan også få vaccinen, men skal selv betale for den.

10.Kan jeg få spiral, når jeg ikke har født?

Ja! Både hormonspiral og kobberspiral kan bruges, selvom du ikke har født. Der var en overgang, hvor man troede, at spiral var mere risikofyldt for kvinder, før de havde fået børn, men det var en misforståelse. Desværre er der fortsat nogle, der tror, at det forholder sig sådan. Der er fordele og ulemper ved alle præventionstyper, og det er ikke til at vide på forhånd, hvordan din krop vil reagere.

At skifte præventionsmetode er normalt, indtil du finder det, der passer til din krop og livssituation. Det er altid en god idé selv at læse lidt på, hvilke præventionsformer der findes for eksempel på www.præventionsguide.dk og så få tid hos din læge og i samråd finde det, der er bedst for dig. Hvis du oplever, at din læge ikke er helt opdateret på præventionsområdet, kan du bede om en henvisning til en gynækolog eller kontakte Sex og Samfund.