Cecilie måtte tage sig af sin bror, fra hun var ti år gammel. Foto: Jakob Dall

1. Alkohol:

   120.000 danske børn og unge vokser op i familier med alkoholproblemer. Læs mere om, at være barn af alkoholikere.

    

Begge Cecilies forældre var alkoholikere, så hun måtte sørge for sin syv år yngre lillebror. Forældrene og børnene levede hver deres liv. Især i højtiderne var det svært, for der skulle familien samles og hygge. Tværs fortæller her hendes historie.

Da Cecilie var ti år gammel ebbede hendes barndom ud, og en mors ansvar blev lagt på hendes små skuldre. I takt med at hendes forældres alkoholmisbrug blev værre, tog Cecilie sig i stigende grad af sin syv år yngre lillebror.

"Fra han var tre-fire år gammel var det mig, der puttede ham om aftenen og læste godnathistorie. Jeg sørgede for, at han fik børstet tænder, kom i bad, og at der var rent tøj, han kunne få på næste morgen," siger Cecilie.

Svært at have veninder

Lillebroren er autist, og har derfor et større behov for tryghed og faste rammer end andre børn. Derfor gjorde Cecilie ekstra meget ud af, at der blev lavet aftensmad og vasket tøj, så han fik en så normal tilværelse som muligt, på trods af forældrenes alkoholmisbrug.

"Jeg ville gerne skåne ham for deres druk. Jeg tror, faktisk ikke han mærkede så meget til, at de var fulde, fordi jeg hele tiden var der til at tage mig af ham," siger Cecilie, der til gengæld fik svært ved at følge med i skolen og holde fast i sine egne venskaber.

"Det er svært at få nogle rigtig gode venner, når man ikke kan invitere dem med hjem og omvendt heller ikke ret tit kan tage med hen til dem. Jeg havde to veninder, men det var ret begrænset, hvor meget tid jeg brugte sammen med dem. Jeg følte mig utrolig voksen i forhold til dem. Og det var jeg også tvunget til at være," siger Cecilie.

Hvis veninderne var med hjemme hos Cecilie, skulle de være ude ad døren, inden forældrene kom hjem. For Cecilie skulle nå at lave mad, og det ville også være for pinligt, hvis veninderne skulle se dem fulde.

Vi klarede os selv

Forældrene begyndte at drikke, omkring det tidspunkt lillebroren blev født. Den faste fyraftensøl udviklede sig til flere øl, som ofte blev efterfulgt af et par flasker vin til aftensmaden. Med tiden tog forældrene også i byen for at drikke videre.

Imens blev Cecilie og hendes bror efterladt derhjemme med de huslige pligter, og i flere år tog Cecilie sig så meget af sin bror, at han kaldte hende for mor.

"Vi klarede os selv. Jeg bad aldrig mine forældre om noget andet end penge. Vi separerede vores liv fra deres. Jeg vidste jo heller ikke, hvornår de kom hjem," siger Cecilie.

Sådan gik hverdagene i forældrenes fravær, mens de i weekenderne kunne finde på at drikke hele dagen.

Højtiderne var værst

De værste tidspunkter, som Cecilie husker fra sin barndom, er jul og nytår.

"Da er det meningen, at alle skal være glade og hygge sig. Og så blev det som regel ødelagt af, at min mor og far havde kigget for dybt i flasken. Og vi vidste jo godt, at det ville ende sådan," siger Cecilie.

Hun har svært ved at huske den ene højtid fra den anden, men en nytårsaften kan hun huske:

"Jeg havde skændtes med min lillebror. Jeg skældte ham ud og lige pludselig blandede min mor sig og sagde, at jeg skulle lade være," siger Cecilie, der følte sig undermineret af sin mor.

"Det var altid mig, der skulle passe ham, og pludselig begyndte min fulde mor at sige, at jeg ikke engang måtte blive sur på ham. Hun skulle ikke lige pludselig melde sig ind, når hun havde meldt sig fuldstændig ud i hverdagen, " siger Cecilie, der blev så sur, at hun endte med at går hjemmefra.

Syge af alkohol

Da lillebroren fyldte 11 år, flyttede han ind på en specialinstitution på grund af sin autisme, og Cecilie flyttede hjemmefra og sammen med sin kæreste. Efter det kom hun så lidt som muligt i barndomshjemmet.

På et tidspunkt blev både hendes mor og far indlagt på hospitalet. Efter en måned døde faren af en leversygdom forsaget af al den alkohol, han i årenes løb havde drukket. Moren kom sig og kom på Antabus.

Min bror er det vigtigste

I dag drikker hun slet ikke, og Cecilie og hendes bror har fået et bedre forhold til moren, og bakker hende op.

"Jeg tror, vores opbakning er afgørende. Hvis hun var fortsat med at drikke, havde hun risikeret at miste kontakten til os," siger Cecilie.

Hun tror ikke, hendes mor vil begynde at drikke igen, fordi konsekvenserne vil være for store.

"Hun vil dø hurtigere, og jeg vil sladre til kommunen, hvis hendes druk på nogen måde kommer til at gå ud over min bror. Hun risikerer, at hun ikke kommer til at se sin søn igen. Min lillebror er det vigtigste menneske i mit liv, og han skal have det så godt som muligt."

Cecilies historie er et uddrag fra bogen 'Flasken var vigtigere end mig – samtaler med voksne børn af alkoholikere' af Helge Kvam, som udkom den 28. november 2011.