Bora er født og opvokset i Danmark, men da han blev 18 år, udløb hans opholdstilladelse.

1. Boras historie:

   • Boras forældre er fra eks-Jugoslavien.
   • På farens side er de romaer, morens slægt er serbisk.
   • I 1993, under borgerkrigen i eks-Jugoslavien, flygter Boras forældre til Danmark, fordi faderen er i hæren, og ikke vil deltage i krigen. Moren er 16 år gammel, og gravid med Bora.
   • I 1993 bliver Bora født på Ålborg Centralsygehus.
   • Hans pas er serbisk, men han følger sine forældres opholdstilladelse.
   • Da han fylder 18 år, udløber hans opholdstilladelse i Danmark.

2. At få opholdstilladelse:

   • Hvis dine forældre ikke er danske statsborgere, bliver du ikke automatisk dansk statsborger, eller får permanent opholdstilladelse, selvom du er født i Danmark.
   • Du følger dine forældres opholdstilladelse, indtil du fylder 18 år, så skal du søge om selv at få opholdstilladelse.
   • For at blive dansk statsborger skal du bl.a. have permanent opholdstilladelse, ren straffeattest, bestå indfødsretsprøven og en sproglig danskprøve og du må ikke skylde penge til det offentlige.
   • Det koster 1.725 kroner at søge om midlertidig opholdstilladelse.
   • Det koster 3.550 kroner at søge permanent opholdstilladelse.
   • Hvis du får afslag, får du ikke pengene igen.

3. Etnisk ung:

   Læs mere om, at vokse op med baggrund i flere forskellige kulturer her.

Han er 18 år gammel, taler klingende lollandsk, og er født her i landet. Han er dansker. Men ikke på papiret. Tværs fortæller her, Boras nervepirrende historie om pludselig at få usikker grund under de fødder, han troede, var plantet solidt på dansk jord.

Den 4. januar 2011 starter som den plejer – jeg tager i skole, siger "farvel og hav en god dag" til min mor og to søstre. Jeg går i 2.g på Nykøbing Katedralskole, og i frikvarteret snakker vi lidt om udlændingeregler og det nye pointsystem.

Diana fra min klasse er fra Polen. Hun fortæller, at hendes veninde må søge om opholdstilladelse på grund af de nye regler.

Da jeg hører det, smutter jeg lige udenfor og ringer til min mor. Jeg beder hende kigge på side to i mit pas. Det står tydeligt, at min opholdstilladelse løber ud den 10/1 2011, altså på min 18 års fødselsdag. Allerede om seks dage!

Jeg kan høre på min mor, at hun er rystet: "Det her kan ikke passe,” siger hun, "det kan ikke passe, at der skal ske sådan noget her". Hun er bange og lidt panisk.

En opgivende følelse vokser i mig, og spørgsmålene hvirvler op i mit hoved: "Hvor hører jeg nu til? Hvad skal jeg nu? Hvad hvis jeg får et afslag? Skal jeg så rejse tilbage til ingenting?".

Nervøsiteten breder sig

Jeg har altid troet, at jeg er dansker. Jeg føler, at jeg yder noget her i Danmark. Jeg opfører mig som så mange andre danskere. Min familie lever som danskere, og vi har taget danske værdier og normer til os. Jeg er født her!

Vi spiser svinekød, vi fejrer jul, vi snakker mere dansk end roma herhjemme. Så for mig er det kun en teknisk ting, at mit pas er blåt og serbisk, og ikke bordeaux og dansk.
Det, at skulle søge om at være her, får mig til at føle mig mindre dansk end før.

Da jeg kommer hjem fra skole, er min mor helt oppe at køre, og jeg føler mig meget akavet.
Hun har ringet til Udlændingeservice, hvor en automatisk telefonbesked siger noget i retning af, at “hvis du sender din ansøgning for sent af sted, skal du søge igen fra dit hjemland”. Og vi er sent på den.

Bange for min mor ikke kan undvære mig

Da familien sidder samlet ved aftensmaden, snakker vi det roligt igennem. Min mor er ked af tanken om at miste mig: Hun har mistet meget i sit liv. Den person hun har elsket mest i sit liv, min far, er død i en trafikulykke, da jeg var fire år gammel. Jeg er bange for, at hun ikke kan klare at miste mig også. Jeg tror, min familie går i stykker uden mig.

Da jeg var barn, kunne min mor ikke læse dansk og den slags, så jeg har været meget selvstændig, hun kunne ikke hjælpe mig med lektierne. Det gør mig stolt, at jeg har klaret mig godt i skolen. Det er mig, der har hjulpet mine søstre med lektierne, og derfor er jeg også stolt over og glad for, at de også klarer sig godt.

Det har altid stået klart for mig, at jeg vil være sådan én, der hjælper andre. Det fandt jeg ud af med min studievejleder allerede i 6. klasse. Jeg vil være advokat.

Ventetiden er i gang

Den 6. januar sender vi ansøgningen. Jeg vil gerne være rigtig "statsborgerskabsdansker", eller i hvert fald have permanent opholdstilladelse, hvor jeg er sikker på, at jeg må blive her.

Men vi søger en midlertidig opholdstilladelse i første omgang – det siger politiet, der er størst chance for går igennem. Jeg fylder 18 år, og ventetiden er i gang…

Læs, hvordan Bora har det i ventetiden.