Bora har måtte opgive en del af sin baggrund for at føle sig helt dansk.

1. Boras historie:

   • Boras forældre er fra eks-Jugoslavien.
   • På farens side er de romaer, morens slægt er serbisk.
   • I 1993, under borgerkrigen i eks-Jugoslavien,  flygter Boras forældre til Danmark, fordi faderen er i hæren, og ikke vil deltage i krigen. Moren er 16 år gammel, og gravid med Bora.
   • I 1993 bliver Bora født på Ålborg Centralsygehus.
   • Hans pas er serbisk.
   • Da han fylder 18 år, udløber hans opholdstilladelse i Danmark.

2. Læs hele Boras historie:

   • Fra den dag var jeg ikke dansker.
   • Det er min fremtid, der er på spil.

3. At få opholdstilladelse:

   • Hvis dine forældre ikke er danske statsborgere, bliver du ikke automatisk dansk statsborger, eller får permanent opholdstilladelse, selvom du er født i Danmark.
   • Du følger dine forældres opholdstilladelse, indtil du fylder 18 år, så skal du selv søge om det.
   • For at blive dansk statsborger skal du bl.a. have permanent opholdstilladelse, ren straffeattest, bestå indfødsretsprøven og en sproglig danskprøve og du må ikke skylde penge til det offentlige.
   • Det koster 3.550 kroner at søge permanent opholdstilladelse.
   • Hvis du får afslag, får du ikke pengene igen.

4. Etnisk ung:

   Læs mere om, at vokse op med baggrund i flere forskellige kulturer her.

Han er 18 år gammel, taler klingende lollandsk, og er født her i landet. Han er dansker. Men ikke på papiret. Tværs fortæller her Boras nervepirrende historie om pludselig at få usikker grund under de fødder, han troede var plantet solidt på dansk jord.

Nu har jeg tilmeldt mig statsborgerskabsprøven, som jeg skal bestå for at blive dansk statsborger. Jeg er spændt på, hvordan det går, og jeg glæder mig helt vildt til at se, om jeg er god nok. Men jeg synes også, at hele denne her proces har været latterlig og vanvittig.

Vi havde en test for sjov i min klasse, og der var mange af mine danske klassekammerater, der ikke kunne svare på spørgsmålene. Jeg føler mig jo lige så dansk som dem. Men de skal ikke op til prøven for at være danske statsborgere.

Får en identitetskrise over at skulle vælge

Danmark er den rigtige vej for mig, men jeg har været igennem en identitetskrise ved at skulle vælge mellem min udenlandske og danske baggrund. Jeg blev stresset over det. Jeg har nok at gøre med at klare det godt i gymnasiet, og det sidste, jeg vil tænke på, er, hvor jeg hører til.

Taler ikke roma længere

Jeg har også givet afkald på noget for at tilpasse mig. Vi taler for eksempel ikke roma herhjemme længere.

For syv-otte år siden snakkede vi meget mere roma, men nu er det hele på dansk. Ellers mister vi vores danske ordforråd, og det vil mine søstre og jeg heller ikke.

Svært at have to kulturer i Danmark

Jeg er både dansker og roma, men jeg har måttet vælge, hvilken kultur jeg ville leve efter, for man kan ikke leve med to kulturer i Danmark.

Det kan man nemmere i USA for eksempel. Danskere har svært ved at lukke andre ind uden at se dem an.

God mavefornemmelse

Den 2. december 2011 går jeg til prøven. Der er rigtig mange svære spørgsmål. Men jeg har en god mavefornemmelse, og jeg synes, det går godt. Jeg tror og håber, jeg består.

En uge efter får jeg svar. Jeg ringer allerede om morgenen, da jeg kommer i skole, for jeg kan ikke vente på at få svaret med posten.

Det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg har svaret rigtigt på 30 ud af 40 spørgsmål. Det er præcis to forkerte for meget.

Er det sliddet værd?

Jeg var så opsat og jeg sikker på, at jeg ville bestå, så jeg er meget skuffet og nedtrykt over det. Jeg føler mig snydt, for hvis jeg ikke er dansk nok, så ved jeg ikke, hvem der er. Det er helt sindssygt, så svært det er at komme igennem nøglehullet til at blive dansker.

Jeg er usikker på om det er sliddet og pengene værd at få dansk statsborgerskab, men jeg tror nu, jeg prøver, når jeg kan komme til prøven igen til sommer.