Tværs

du er ikke alene

Klar til at vinde nye kampe

Anders er klar til at sætte nye mål end at vinde den store gevinst i 2012.
  1. Læs Anders’ historie:

    Sidst Tværs snakkede med Anders, var han på vej ud af ludomanien, efter at hans løgne overfor familie, kæreste og venner endte med, at han stjal 55.000 kroner fra sine venner. Læs hele hans historie.

  2. Få hjælp, hvis du er ludoman:

    • I Danmark er det ulovlig at spille, hvis du er under 18. Alligevel finder mange under 18 år en måde at omgå reglerne på. Flere og flere af dem bliver ludomaner.
    • Find hjælp hvis du er ludoman, eller pårørende til en.
    • Test om du er ludoman her, og henvend dig til et af behandlingsstederne, hvis du har brug for hjælp.  Du kan godt få hjælp selvom, du er under 18 år.

De seneste år har Anders jagtet et mål: at vinde den store gevinst på oddset. I 2011 ændrede han det mål: han ville overvinde trangen til at spille. Nu er det lykkedes ham at komme ud af ludomanien. Tværs har talt med ham om,  hvilke nye mål han har for fremtiden.

Når jeg ser tilbage på 2011, føles det som om, det har varet to-tre år. Der er sket så meget, og jeg synes, det er gået meget langsomt, men det er gået fremad hele tiden. Det har hjulpet mig meget at sætte små overskuelige mål, så jeg ikke skulle love, at jeg aldrig mere vil spille, eller jeg aldrig mere vil lyve. Men at jeg ikke vil spille indtil jul og ikke lyve den næste måned, det er mere overskueligt.

Det opnåede jeg i 2011:

Jeg satte mig det mål, at jeg ikke måtte spille indtil jul. Og det har jeg overholdt. Jeg har ændret min hverdag, så der er ikke plads til, at lysten til at spille kan komme frem, for jeg er hele tiden optaget af ting, jeg skal. Arbejde, besøge venner eller dyrke motion.

I starten havde jeg en snak med mine forældre hver søndag om, hvordan ugen var gået. Vi snakker stadig en gang om ugen om, hvordan jeg har det, men det handler mindre og mindre om min trang til at spille. Det gør mig glad, for det betyder, at det går godt.

Det var det sværeste i 2011:

Det sværeste har været, at skille mig af med nogle af mine venner. Vi var en meget tæt vennekreds på 10-12 stykker, så det har været underligt, at skille sig af med nogle af dem, fordi de spiller meget. Men jeg er blevet nødt til det, for ikke selv at blive fristet. Det forstår de godt, og jeg snakker aldrig om spil med dem, jeg ser nu.

Det fik jeg ikke gjort i 2011:

Jeg har ikke fået sagt undskyld til dem, jeg stjal 55.000 kroner fra. Det tænker jeg og til på, at jeg gerne vil. Jeg har ikke mødt dem, og jeg har også undgået dem lidt, men jeg vil egentlig gerne snakke med dem. De ved godt, at det ikke har noget med dem at gøre, men at det bare var spil, men det vil jeg gerne fortælle dem.

Det tager jeg med fra 2011:

Jeg har stadig en seddel i min pung, om hvad jeg skal gøre, hvis jeg får lyst til at spille, den bliver liggende der.

Jeg tager også manglen på tillid fra min familie og venner med mig. Jeg synes stadig, mine forældre kigger på mig, når jeg sidder længe ved computeren, som om de tror, jeg sidder og spiller på fodboldkampe. Det tager lang tid at bygge tilliden op igen, men det kommer lige så stille.

I 2012 vil jeg…

Ud over at blive ved med at spille, vil jeg styre min egen økonomi igen. Lige nu bliver min løn sat ind på en opsparingskonto, og så får jeg penge overført til min Dankort-konto af min mor, men jeg vil gerne selv kunne kontrollere det.

Om et år bor jeg forhåbentligt også i min egen lejlighed, og klarer det godt, men jeg frygter det også, for jeg skal ikke være for meget alene, før at trangen igen kan melde sig til at spille. Man kan nemt falde i et hul igen.

Jeg har helt klart haft nogle fordele i, at mine forældre og min familie har støttet mig. At jeg er flyttet hjem og har haft arbejde fra starten, så jeg kunne koncentrere mig om noget andet end at spille. Min familie har været der hele tiden. Men nu trænger jeg også til at flytte hjemmefra og starte på et studie.

Anders ønsker at være anonym, så det er ikke hans rigtige navn, og det er heller ikke ham på billedet. Hans identitet er redaktionen bekendt.

problemer og vejen videre

Mest læste

Find os på Facebook

  1. At være model er et job – ikke en drøm

    Hør Nanna og Anne-Sophie fortælle, hvorfor de har valgt en karriere i modelbranchen fra.

  2. Tværs på P3: Louise blev drug raped

    For halvandet år siden blev en bytur til et helvede for Louise. En person puttede stoffer i hendes drink og voldtog hende.