Tværs

du er ikke alene

Morten Benjamin - uden filter

Tværs taler med Morten Benjamin fra X-factor til en pressemøde i DR Byen.
  1. ADHD

    ADHD er en forkortelse for diagnosen Attention Deficit Hyperactivity Disorder, som er en psykisk lidelse, der giver forstyrrelse af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

    Læs mere om ADHD og se hvor du kan få hjælp og rådgivning.

  2. Læs mere om Morten Benjamin i X-factor.

Han står der på scenen og ser så hudløst ærlig ud, paraderne er nede. Bag de lukkede øjne, skjuler han en hemmelighed. Han har noget, man gerne vil blive klogere på. Tværs har talt med Morten Benjamin fra X-factor til om, hvordan det er, at være med i en tornado af et tv-show med ADHD i rygsækken.

Det er næsten uforståeligt, at han kan levere så præcise, koncentrerede og sprøde optrædener, som må kræve enorm koncentration og disciplin af ham. Det hænger ikke ligefrem sammen med ADHD, som bevirker koncentrationsbesvær og problemer med at holde fokus. Burde han ikke stå og råbe og skrige hård rock ud over scenekanten og få afløb for sin ADHD-uro? Tilsyneladende ikke, det ser ud som om, han har tæmmet uhyret.

- Jeg er typen, der til familiefester underholder alle i den første times tid, og derefter har jeg brug for luft, og så trækker jeg mig lidt tilbage, forklarer Morten Benjamin.

Morten Benjamin udstråler nærvær og tilstedeværelse. Han er der her og nu, tag det eller lad være.

ikke ADHD-Morten

Han er bare 22 år, vokset op i Horsens, og lige fra starten af X-factor har han talt åbent om, at han har ADHD.

- Egentlig gider jeg ikke være ADHD-Morten! ADHD er bare en meget lille del af mig. Jeg er et helt menneske, der rummer mange forskellige facetter.

Han skammer sig ikke over diagnosen, som han fik for lidt over et år siden. Han er nærmest glad for den, fordi han forstår sig selv bedre end før, og så har diagnosen givet han en række værktøjer, han kan arbejde med.

Det er ikke bevidst, men Morten Benjamin har de seneste par uger været med til at afmystificere ADHD, bare ved at være åben omkring det, og fordi han lægger vægt på, at være meget mere end ham med ADHD.

- Jeg har fået henvendelser fra både voksne og gamle, der synes det er super, at jeg taler åbent om det. Jeg er jo ikke nogen ekspert, jeg er bare mig, og jeg synes ikke, ADHD er noget at skjule – det kan folk åbenbart godt lide, smiler han.

Og hvis det kan inspirere andre, som har ADHD eller måske tror de har det, så gider Morten Benjamin godt tale om ADHD, det skal bare ikke blive følelsesporno:

- Det her pressecirkus er en del af spillets regler i X-factor, så jeg er helt indforstået med, at journalister spørger til ADHD, siger han.

Helt ærligt

Han arbejder med sig selv, meget. Han må finde andre veje til at øve sangene, for at kunne holde ud at være i det.

- Det er hårdt, hårdt arbejde. Nu skal ikke lyde som om, det her er hårdere for mig end, for de andre, men jeg er nødt til at trække mig tilbage ind imellem, når de andre øver videre, fordi jeg er overloadet, siger Morten tydeligt bevæget over spørgsmålet til, hvordan han klarer, at være så koncentreret og fokuseret på scenen, som han er, ADHD til trods.

Når han er overloadet, sidder han alene med hørebøffer på og bliver væk i musikken, mens de andre øver videre med mentor Pernille Rosendahl.

Han tager flere indtryk ind fra omgivelserne end os andre. Det er en del af ADHD'en, og måske netop nøglen til, at han i sine optrædener, er i stand til at virke fuldstændig filterløs og ærlig.

Det skal røre mennesker

Han er meget bevidst om, at der også er et liv efter X-factor, og derfor har han fra starten været meget opmærksom på at fokusere på musikken og ikke berømmelsen:

- Jeg er her for musikken, og det skal hele tiden være ærligt, ellers er der ikke noget ved det. Jeg søger det ægte, sårbarheden – jeg vil ikke stå og spilde folks tid, forklarer han.

For Morten Benjamin handler det om, at give noget af sig selv og om at røre folk. Netop derfor synes han, at X-factor er et genialt koncept.

- Det der gør, at du lytter til Chris Martin fra Coldplay eller en anden kunstner. Det er det der udefinerbare, som ikke bare er en perfekt stemme, men det, der får de små hår på armene til at rejse sig, -det er det, jeg søger, siger han.

Morten Benjamins hemmelighed, hans X-factor om man vil, er måske netop hans uovertrufne evne til at være filterløst ærlig, når han synger, så man føler sig inviteret og rørt.

problemer og vejen videre

Mest læste

Find os på Facebook

  1. Hvornår må jeg elske igen?

    Julies kæreste døde for tre år siden. Nu prøver hun at finde ud af, hvornår hun må elske igen, og hvad hans forældre siger til, at hun har en ny kæreste.

  2. Tværs på P3: Barnestjerne blev afhængig af anerkendelse

    Morten Fillipsen, der blev landskendt for sangen 'Du' Ik' Som De Andre Pi'r' måtte betale sin succes med sit selvværd.